Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tøjvisioner. Hvis vi vil have flere danske modetalenter, nytter det ikke at flytte eller skære i uddannelserne, siger modebranchen. Her efterårskollektion 2013 fra den danske - om end britisk uddannede  - designer Henrik Vibskov.
Foto: Per Folkver (arkivfoto)

Tøjvisioner. Hvis vi vil have flere danske modetalenter, nytter det ikke at flytte eller skære i uddannelserne, siger modebranchen. Her efterårskollektion 2013 fra den danske - om end britisk uddannede - designer Henrik Vibskov.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Modebranchen kritiserer tanke om at flytte beklædnings- og tekstiluddannelser ud af København

Det strider mod visionerne om en global modeby, lyder det fra modebranchen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hovedstaden har det hele. Modeuge, modedesignere, modeorganisationer og modestuderende.

Lidt endnu i hvert fald.

Et udvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet anbefaler at flytte afdelingen for mode- og tekstiluddannelse, der i dag ligger under Designskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) på Holmen i København. Uddannelserne skal ifølge anbefalingen flytte til Kolding Designskole. På den måde vil Kolding Designskole kunne koncentrere sig om mode, mens arkitektur bliver hovedfokus på Arkitektskolen i Aarhus, og KADK i København har fokus på hhv. arkitektur og øvrigt design.

Men modebranchen kritiserer forslaget, for er vi ikke i fuld gang med at markedsføre København som en international modeby?

»For en modebranche med dybe rødder i hovedstanden er det vigtigt, at der findes designuddannelser i byen. Derfor er forslaget meget bekymrende«, siger direktør Eva Kruse fra netværksorganisationen Danish Fashion Institute, der tæller 125 modevirksomheder.

Brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil deler bekymringen, ligesom flere andre aktører i branchen har protesteret over forslaget. Studerende demonstrerede for nylig mod forslaget ved modebranchens egen prisuddeling, Elle Style Awards, og mere end 1.000 har vist deres utilfredshed via grupper på Facebook.

Ambitionerne om at markedsføre Danmark som en mode- og designnation har været en fast del af skiftende regeringer og regionalpolitikeres dagsorden.

Så sent som i januar gik Erhvervs- og Vækstministeriet og Vækstforum for Hovedstaden sammen om at medfinansiere fonden Design Societ y, der med en række designorganisationer ved roret skal styrke design- og modeerhvervene i Danmark og bidrage til vækst og eksport gennem modeuger, modekonferencer og designbaserede uddannelser i hovedstaden.

Hvis København skal være den modeby, vi jo har besluttet, at det skal være, er det enormt vigtigt at have en modeuddannelse i byen

En af de designere, der er bekymret over forslaget om at lukke københavnerafdelingen, er Mads Nørgaard, der siger, at en vigtig synergi mellem branche og studerende kan stå for skud:

»Hvis København skal være den modeby, vi jo har besluttet, at den skal være, er det enormt vigtigt at have en modeuddannelse i byen«, siger han.

Designudvalg uden modefolk

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) nedsatte i efteråret 2014 udvalget, der havde til opgave at finde ud af, hvordan færre dimittender fra de danske design- og arkitektuddannelser kan ende i ledighed. Udvalgets anbefalinger på mode- og tekstilområdet vedrører to bachelor- og to kandidatuddannelser. Udvalget anbefaler også at skære 20 procent i optaget til designuddannelserne .

I alt vil 135 studerende i København blive berørt af en eventuelt flytning til Kolding. Men også uddannelserne ved KADK’s øvrige afdelinger bliver berørt, idet mange studerende i dag arbejder tæt sammen på tværs af linjerne, så en tekstildesigner eksempelvis samarbejder med en møbeldesigner, har flere studerende påpeget.

Foruden udvalgsformand Merete Eldrup, adm. direktør for TV 2, blev seks personer udpeget til at sidde i udvalget, herunder direktører for bl.a. et byggefirma, en tegnestue og en virksomhed, der laver digitalt design. Repræsentanter med forankring i modebranchen glimter ved deres fravær, bemærker Eva Kruse, men ifølge udvalgsformanden er det ikke årsagen til, at man er gået hårdere til mode- og tekstillinjen end til de andre områder.

»Vi har ikke været blinde for den vinkel (moden, red.), men vi har ikke kunnet tale med enhver aftager hele vejen rundt«, siger Merete Eldrup og forklarer anbefalingen: »Der er for mange steder, man uddanner for små hold. Vi spørger, om det er ikke er bedre at lave større miljøer, der kan give en større kritisk masse, der også kan tiltrække bedre undervisere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den konkurrence, der i dag er mellem designskolerne i København og Kolding, er nødvendig for talentudviklingen, lyder det fra flere.

»Dansk mode drives især af de mere konfektionsbaserede virksomheder, men vi har brug for også at lave enere og lave de designere, der også arbejder mere akademisk med faget«, siger Eva Kruse.

I eksempelvis Belgien har den førende modeskole dog i årevis været den i Antwerpen, ikke i hovedstaden, Bruxelles.

Kun anbefalinger

Hvor er det så vigtigt, at der ligger en modeuddannelse i netop København?

»Det at have en modedesignuddannelse på et kunstakademi sammen med arkitekter og industrielle designere er med til at positionere mode på en anden måde i samfundet, end når det ligger på en professionsskole, og man må forvente, at det også giver et andet grundlag for uddannelsens indhold«, siger Eva Kruse, der også fraråder, at man skærer i antal optagne:

»Der skal mange igennem, før der kommer en Jean Paul Gaultier eller en Henrik Vibskov«, som hun siger.

Udvalgsanbefalinger er dog kun anbefalinger, understreger Merete Eldrup, der nu har lagt rapporten på undervisnings- og forskningsministerens bord. Ministeriet oplyser, at man nu vil gå i dialog med KADK for at få indspark til anbefalingerne, før man træffer en endelig beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om studerende og undervisere offentligt har kritiseret anbefalingerne, venter ledelsen på KADK med at kommentere de konkrete forslag, til efter de har været i dialog mod ministeriet og har fået indtryk af, »hvor meget de kan forvente at at blive hørt«.

»Det er useriøst at starte en stoleleg om de samme få studiepladser i Kolding og København, når der er brug for et kritisk blik på det samlede udbud af beslægtede uddannelser«, siger rektor Lene Dammand Lund. Hun henviser til, at rapporten viser en »eksplosion i uddannelser, der er beslægtet med de kunstneriske«. Uddannelser, der blandt andet tæller linjer på VIA Design (tidligere Teko) i Herning og designlinjer på Københavns Erhvervsakademi, der begge er professionsuddannelser kendt for at fokusere mindre på det kunstneriske:

»Det giver anledning til en debat om, hvordan vi udvider markedet for designydelser. Jeg tror, at det er de kunstneriske uddannelser, der skal bane vejen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden