Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Valgsafari. Billedet af Søren Pind, der i spritnyt safaritøj hilser de fremmødte på frihedsministervis, er taget i det nordlige Uganda i juli 2011.
Foto: Jens Dresling

Valgsafari. Billedet af Søren Pind, der i spritnyt safaritøj hilser de fremmødte på frihedsministervis, er taget i det nordlige Uganda i juli 2011.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse af valgplakater: Her kommer den hvide mand og redder Afrika

V har tradition for at have løsgående missiler. Søren Pind er i særdeleshed et.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres valgplakater er dem med det orange fluebens-V. Det er måske det mest letgenkendelige logo af nogen partier. Det er ikke bare bogstavet V, det er et V udformet som et hak for ’det rigtige valg’.

Det får sin maksimale effekt, når det står i nærheden af en komplementær blå baggrund, som f.eks. en blå blok i bunden af plakaten, som V’et hviler i eller blot ved at stå ved siden af blå bogstaver. Selv om det ved en lang række valg har været et effektivt design, der har kunnet fornys, er det også ved at være en gammel model.

Derfor anvendes det i dag i mange afskygninger også uden komplementærfarve som på Lars Løkkes noget fade plakater i genren her-er-endnu-et-ansigt-der-stiller-op-til-folketingsvalget.

Der er bare ikke så mange af dem, der virker. De fleste af venstres valgplakater hæver sig ikke over den brede masse valgplakater med smil, navn og parti.

Spændstig komposition

Men det må man sige, at denne plakat af Søren Pind gør. Billedet er taget, dengang han i Løkke-regeringen var udviklingsminister og kaldte sig selv for frihedsminister. Det er bare fire år siden, men det ser ud, som om det er 70 år gammelt.

Han er klar til afgang med et lille fly i det nordlige Uganda, destination Sydsudan. Klædt i safaritøj og tropehjelm vifter han med en hat i strakt arm, der giver billedet en spændstig komposition.

Her kommer den hvide mand og redder Afrika, som var han Tintin i Congo, Peter Pedals ven eller selveste Neville Chamberlain, der står og vifter med ’fredsaftalen’ med Hitler.

Her kommer den hvide mand og redder Afrika, som var han Tintin i Congo

Under valgkampen inviterer Borups Højskole, Politiken og Zetland til morgensang og interview med stærke politiske profiler i København. I dag var det Søren Pind, der havde valgt at der skulle synges 'Nu lyser løv i lunde', hvorefter Zetlands Lea Korsgaard bl.a. interviewede ham om hans frygt for helvede, og hans holdninger til Syrien. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Søren Pind vader med de tungeste imperialistiske træsko ind over identitetspolitikkens bonede gulve. Han smiler ikke engang, det er helt alvorligt. Og så alligevel.

Referencerne er så pinlige, at man synes, det er sjovt. Næsten uskyldigt.

Den politiske ukorrekthed i Søren Pinds valgplakat er så markant, at den faktisk er morsom. Han forarger sine modstandere og glæder sine tilhængere. Og for alle parter får plakaten understreget Søren Pind som en utilregnelig og ganske underholdende figur i dansk politik. Og det er så noget af det højeste, man håber på at få ud af en valgplakat i vore dage.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden