Kammerspil. Denice Beck og Marie Kontra som de to søstre Fiordiligi og Dorabella, der nok besynger kærligheden, men er lette at lokke i uføre.
Foto: PR

Kammerspil. Denice Beck og Marie Kontra som de to søstre Fiordiligi og Dorabella, der nok besynger kærligheden, men er lette at lokke i uføre.

Kultur

Opera Hedeland tager Mozarts komedie helt ud på campingpladsen

Der er ikke langt fra kysk skønsang til knaldekomik i Hedelands opsætning.

Kultur

Løfter om evig troskab og udelt hengivenhed giver de smukkeste kærlighedsserenader mellem unge elskende.

Ja, altså lige indtil det bliver klart, at bare et enkelt døgns afsavn og lidt narrespil er nok til at fremprovokere utroskaben. Så klinger de før så smukke ord hult.

Der er da også en rigtig lunken stemning på scenen, da mørket lukker sig over amfiteatret på Hedeland. Mozarts fine kammerspil om to kærestepar, der får deres højt besungne moral sat på prøve af kynikeren Don Alfonso, rammer fortællingens kerne helt skarpt.

Alle går og siger alle mulige fine ord til hinanden. Men når det handler om sex, kan de alligevel lokkes til det meste.

Fra knaldekomik til moralske kvavabbelser

Det bedste ved Hedelands opsætning er, at de medvirkende tegner deres karakterer så utrolig fint – og med virkelig smukke stemmer. Mens forestillingen veksler mellem hurtige meningsudvekslinger og lange arier, hvor sangerne synger pointen helt ud, skifter stemningen også mellem let lummer, temmelig absurd komik og renfærdig kyskhed fortalt i inderlige vendinger.

Det ene øjeblik knaldes der i teltet, så det gynger – det næste udsynges moralske kvababbelser i sirligt udsmykket sang.

Der bliver sunget varieret, intenst og præcist

De unge og næsten unge sangere er kendte ansigter fra de danske scener, og man fryder sig over niveauet. Der bliver sunget varieret, intenst og præcist – men der bliver også spillet skuespil i alle geledder.

God underholdning

Her er ikke noget med at se lidende ud på flade fødder. Man bliver simpelthen godt underholdt i alle tre timer.

Der er en del musikalske højdepunkter, hvor både Denise Beck som den mest moralsk vedholdende af de to unge kvinder og Ditte Højgaard Andersen som den hårdkogte rengøringskone leverer høj intensitet.

De fineste øjeblikke opstår, når komedien undervejs kulminerer i mangestemmig sang

Men de fineste øjeblikke opstår, når komedien undervejs kulminerer i mangestemmig sang. Med en hel håndfuld ytringer, der på samme tid væver sig sammen til en harmonisk helhed af forvirring, skam, glæde eller sorg.

Den svenske instruktør, Tobias Theorell, nærer en kærlighed til pudsige kunstneriske greb, og dem er der nogle stykker af i årets opsætning. F.eks. i første akt, når mændene tager afsked i en lang øm scene – i slowmotion.

Og de forsvinder ikke bare ud på bagscenen. De ror simpelthen væk vinkende tværs over områdets store sø, mens forestillingen spiller videre inde på land.

Mozart på campingplads

På Hedeland foregår Mozarts forvekslingskomedie på en campingplads i 1970’erne. Don Alfonso er lejrchef, og de to unge par bor i telte. Rundt om er der campingvogne, og der bliver knappet en del pilsnere op undervejs.

Nogle vil måske synes, at campingklicheerne er sjove. Men altså, når de bizarre rammer ikke spiller aktivt ind i dramatikken, virker det fattigt at grine af gamle mennesker i lidt for stramme træningssæt.

Det bliver ikke mindre mærkeligt af, at campisterne fra tid til anden tager danske folkedanserdragter på og tager en lille dansk egnsdans. Eller synger en lille pivfalsk korsats. Fint nok med crazykomik. Men der skal være en tråd tilbage til forståelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Orkesteret gik til stålet

Orkestret er også i år bragt sammen til lejligheden, men det kan man sjældent mærke. Der bliver gået til stålet, hvor det er nødvendigt, og ellers lægger de et smukt og let klangtæppe under sangerne.

Man skal selvfølgelig, som med sangerne, vænne sig til, at lyden klinger lidt hult i sin forstærkning. Og hvorfor er mikrofonerne overhovedet nødvendige?

Når skuespillere i amfiteatre i det gamle Grækenland kunne tale 30-40.000 personer op uden hjælpemidler, kunne det måske også lade sig gøre på Midtsjælland? Det er et forsøg værd.

Der er i hvert fald tre måder at forstå den dybere mening med Mozarts og Lorenzo da Pontes komedie på: Enten er kvinder fulde af løgn, eller også er mænd alt for sikre på deres egen lækkerhed – eller måske er kønsdriften bare umulig at tæmme.

Alle tre svar får lov at blafre smukt til eftertanke i den kolde aftenvind på Hedeland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce