Kritikerne har på sin vis ret, når de beskylder museumsdirektør Ole L. Frantzen for at ville udleje sine lokaler på Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet til polterabender, bryllupper og den slags for at få flere penge i kassen. »Måske ikke polterabender, men ønsker man at holde sit bryllup i Kanonhallen, så bliver det muligt. Ligesom vi gerne vil have konferencer og seminarer ind. Museumsverdenen kan ikke forvente mere i støtte, derfor er vi nødt til at tjene flere penge, så vi kan modernisere museet og levere den brede formidling af Danmarks militærhistorie«, siger Ole L. Frantzen. Statens Forsvarshistoriske Museum, der består af de to museer, har samtidig varslet fyring af to af sine fire museumsinspektører. Og det har vakt stærk harme blandt en stor del af medarbejderstaben og blandt militærhistoriske forskere. LÆS OGSÅTøjhusmuseet fyrer vigtige forskere i militærhistorie De mener, at museet med sin beslutning ofrer den militærhistoriske forskning til fordel for en mere populistisk og kortsigtet satsning på at få et større publikum ind på museet.

De undrer sig over, at historikere bliver fyret, mens museet har udvidet staben af medarbejdere med kompetencer inden for marketing, administration og formidling. Især fordi netop Ole L. Frantzen som chef for museet har været med til at drive forskningen i militærhistorie frem i Danmark. Ikke alene om forskning I Weekendavisen og i Politiken har blandt andre professor i historie ved Saxo-Instituttet Gunner Lind og formanden for Dansk Militærhistorisk Kommission, pensioneret brigadegeneral Michael H. Clemmesen, kritiseret museet. Det er »absurd« og »katastrofalt«, at der efter fyringen af de to museumsinspektører kun er to fastansatte forskere tilbage, siger de og fremhæver, at museet med fyringerne mister en stor del af sin viden om samlingerne og flådens historie.