Du barn ligger med ansigtet mod jorden alene ved en syrisk-tyrkisk strand tyrkisk-syrisk strand mellem bølgerne og sandet nu kan du slutte dig til andre børn dem der kom dig i forkøbet til døden nu kan du frit emigrere til dem: intet visum, ingen grænser, ingen soldater der slår eller politifolk der kyler dig i fængsel selv tiden er en emigrant der dør og evigheden er en brændende ild nu er du en uendelighed inden i alle endeligheder.

I din afsked syer lysets hånd en stjerne til en anden og vandets hænder slår en bølge mod en anden ved din begravelse var ethvert ord havet sagde en anklage mod havet mod dets byer og dets kyster. Ja, »intet nyt under solen« barnets fødsel var et løfte, og gravene blev straks gravet.