Vi har fået meget kunst, som handler om kunstneren, og vi har fået rigtig meget litteratur, hvor forfatteren selv er hovedperson.

Men i den iranske instruktør Jafar Panahis nye film, ’Taxi Teheran’, er kunstneren et andet sted. Instruktøren sidder foran kameraet. Han har nemlig sat sig ind i en taxa og placeret et kamera i forruden, som vi ser det meste af filmen igennem. Panahi lader, som om han er taxachauffør, og han transporterer menneskeskæbner rundt i den iranske hovedstad. Men han spiller ikke rollen overbevisende, og alle hans passagerer gennemskuer på den ene eller den anden måde, at han ikke er en rigtig taxachauffør.