Kunstlivet er en jungle. Når man færdes i sådan en jungle, fyldt med tusindvis af varme navne og endnu flere flygtige og foruroligende værker, er det afgørende for ens selvrespekt og selvforståelse, at man ikke falder igennem.
For gør man først det, er man udenfor og får svært ved at komme tilbage i folden. Derfor handler det om at skabe størst mulig respekt om sit omdømme som den velovervejede kunstkender, man er – eller måske netop ikke er.










