På den ene side skrumper vi som samfund, når vi oplever terrorangreb som dem, der ramte Paris fredag aften. Vores forsvarsmekanismer og vores alarmberedskab kan resultere i, at vi begrænser vores handle- og ytringsfrihed. Men på den anden side vokser vi, fordi vi får trang til at bekræfte og værne om vores fælles værdier, mener professor i sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.
»Det er faktisk lidt et paradoks, for vi bekræfter vores fælles værdier ved at tillade en begrænsning af dem«, siger han.
Lige nu befinder Vesteuropa sig ifølge professoren i en choktilstand. Eller det, man inden for forskningen kalder en liminalfase, som er en periode mellem to tilstande: den normaltilstand, vi var i fredag aften før terrorangrebet, og den normaltilstand, som vil indfinde sig igen, når chokket har lagt sig, og vi vender tilbage til vores hverdag. Hvis man ser på det historisk, er det varierende, hvor længe det varer.
»Som regel varer chokperioden ikke så voldsomt længe, måske nogle uger, for vi kan ikke være i frygtens greb ret længe ad gangen. Men hvis terrorangrebet, som er en voldsom afvigelse fra vores normale liv, hurtigt efterfølges af andre angreb, kan det få langvarige konsekvenser for demokrati, frihed og fællesskab. Det så man eksempelvis i Tyskland i 1970’erne, da den venstreradikale terrorisme i en lang periode prægede samfundet og holdt det i et jerngreb af frygt«, siger Michael Hviid Jacobsen.
