JA/NEJ. Den ene er en ja-krop. Den anden er en nej-krop. Gæt selv hvilken -  eller læs performancekunstner  Lilibeth Cuenca Rasmussen svar længere nede i denne artikel.
Foto: Miriam Dalsgaard

JA/NEJ. Den ene er en ja-krop. Den anden er en nej-krop. Gæt selv hvilken - eller læs performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen svar længere nede i denne artikel.

Kultur

Forvirret over EU-afstemningen? Gør som Lilibeth og sig ja eller nej med din krop

Du kan også bruge en hat. Eller en bygning. Eller et af de andre ja/nej-værker, Politikens kulturredaktion har bedt en række kunstnere m.fl. om at udvikle op til torsdagens folkeafstemning.

Kultur

Her på kulturredaktionen står vi gerne frem og tilstår:

  • Vi forstår ikke afstemningen om retsforbeholdet på torsdag.
  • Vi fatter ikke stemmesedlen, og vi kan ikke overskue indholdet af de 22 retsakter.
  • Vi mener ikke, vi er betragteligt lavere oplyst end resten af befolkningen, så vi forudser, at den afstemning bare bliver en kamp mellem et abstrakt ja og et abstrakt nej.

Derfor har vi bedt en tegnestue, en kunstner, en lyriker, en hattemager og en performancekunstner give deres bud på, hvad ja og nej egentlig er.

Ikke konkret i forhold til afstemning, men generelt i hele livet. Spørgsmålet er: Hvad er ja, og hvad nej? Deres værker er svarene, som vi bringer her.

Første værk - hatte:

John Andersen og Flemming Berner åbnede i 1946 hattefabrikken Andersen & Berner. I dag bliver den drevet af Johns søn, Stig Andersen, og ligger på 4. sal i en baggård på Nørrebro. Her bliver der lavet hatte til teatre, modefirmaer som Henrik Vibskov, Soulland og Samsøe & Samsøe og til både danske og udenlandske film. Blandt andet Johnny Depps pirathat i ’Pirates of the Caribbean’.

Det tager omkring to timer at fremstille en hat – også en ja-hat og en nej-hat.

Den type hat, Stig Andersen har valgt som jahat, er en klovnehat, som en klovn fra Paris engang bestilte på fabrikken.

»Hatten er lavet af farvet kaninhår, og det er en ja-hat, fordi folk vælger at grine med den. Nej-hatten er en sort gangsterhat lavet af uldfilt – eller en Al Capone-hat, som nogle også kalder den. Den er karakteriseret ved at have en bred skygge, som man kan gemme sig under«.

Andet værk - bygninger:

»Med Ja-huset til venstre prøver vi at illustrere ideen om, at når arkitektur tager ja-hatten på, så er den inkluderende. Den er åben, transparent og integrerer sine omgivelser. Og så tilpasser den sig de sociale huller i byen. Man kan sige, at byens rum kommer indenfor i huset«, siger Tue Hesselberg Foged, partner i tegnestuen Effekt, som til gengæld knytter følgende ord til Nej-huset til højre:

»Det er en maskine, hvor man ikke kan se, at det skal bruges af mennesker. Det lukker af og sætter hegn rundt om sig selv. Det er ekskluderende. Sådan ser det meste byggeri egentlig ud i dag – når der ikke rigtig er tænkt over det. Menneskesynet er, at du ikke behøver at se, hvad bygningen skal bruges til. Umiddelbart er der ikke noget ønske om at interagere med byens rum«.

Tredje værk - plakater:

Peter Carlsen (f. 1955) er billedkunstner og uddannet fra Kunstakademiet i 1983. I Carlsens værker optræder ofte en person, Villy, som ligner ham selv. Begge værker er olie og akryl på lærred. »Ja-plakaten til venstre refererer i sin æstetik åbenlyst til Venstres plakat med den blonde politikvinde. Som person er der blot her indsat en figur, jeg brugte i det store maleri ’Danmark 2009’«, siger han.

»Nej-plakaten til højre betjener sig af udtrykket i den type reklamer, der ved hjælp af en sympatisk eller kendt person vil overbevise modtageren om at gøre det, personen på reklamen anbefaler. Farvevalget er hentet i blandt andet russiske revolutionsplakater«, siger Peter Carlsen.

Fjerde værk - digte:

Ja, Klaus Høecks to digte taler for sig selv. Så vi haster videre til:

Femte værk - billedkunst:

FOS (Thomas Poulsen, f. 1971), billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet i 1999, siger om sit værk:

»For mig handler det ikke om ja og nej, det handler først og fremmest om tvivl – og hvordan opererer man tvivl ind i et ja og et nej?«.

Svaret kan ses i dette blå-grønne værk, og som det fremgår har FOS som den eneste af de indbudte deltagere, valgt ikke at lave to forskellige værker.

Sjette værk - performancekunst:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) er video- og performancekunstner og uddannet fra Kunstakademiet i 2002. Hun bruger ofte kroppen i sine værker. »De åbne arme, skød og mund er en omfavnelse, der er parat til at modtage eller gribe en ny stor udfordring«, siger hun om Ja-kroppen til venstre.

»Nej-stillingen er drilsk overskudsagtig, nærmest hånlig og bedrevidende.At vise bagdel/moone og række tunge signalerer afvisning«, siger Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Det siger en filosof og en antropolog om ja og nej

Til sidst giver vi ordet til først en filosof og derefter en antropolog og beder dem give bud på både jaets og nejets psykologi. Først Henrik Jøker Bjerre, lektor i anvendt filosofi, Aalborg Universitet:

Hvad vil det sige at sige ja eller nej, Henrik Jøker Bjerre?

»Et ja kan være enormt konservativt og reaktionært, og et nej kan rumme kimen til forandring og skabelse. I den positive psykologis tidsalder skal vi helst have jahatten på og sige ja til de muligheder og ideer, vi får forelagt af kolleger eller familie. Siger du derimod nej, er du imod og negativ og bagstræberisk. Et nej er en slags afvisning, mens et ja bekræfter, at vi ikke skal tænke for meget over, om der kunne være alternativer. Men jeg vil mene, at et nej rummer noget grundlæggende kritisk og dermed en mulig vej til en nyskabende og kreativ måde at forholde sig til verden på«, siger Henrik Jøker Bjerre.

Hvordan reagerer vi på folk med nej-hatten på?

»En nejsiger giver uro. For nejsigeren har måske en indsigt eller en intuition om, at der er noget galt med den måde, vi gør tingene på. Og måske ved jasigeren godt, at der måske er noget om det, men orker ikke at sætte sig ind i substansen. Det giver derfor et ubehag med nejsigeren. Det er ubehageligt og bøvlet, når nogen siger nej, fordi så skal jasigerne tage ansvaret og sørge for, at vi kommer videre. Et nej stopper«, siger Henrik Jøker Bjerre.

Hvordan reagerer vi så på folk med ja-hatten på?

»Jaet taler til noget, vi kan og skal, og noget, der er muligt. At have jahatten på betyder at acceptere tingene, som de er, og ikke gøre sig besværlig. Det er en dominerende tendens, at vi skal modtage og bidrage og være affirmative og sige ja. Men jaet kan også bruges kritisk og til at udfordre med, som vi så med aktivisterne The Yes Men, der ved helt ukritisk og overdrevet at sige ja til det moderne kapitalistiske samfund kunne udstille en masse ting og få taletid. Et ja rummer altid potentielt et nej og omvendt«, siger Henrik Jøker Bjerre.

Og nu Dennis Nørmark, antropolog og forfatter:

Hvad vil det sige at sige ja eller nej, Dennis Nørmark?

»Ja er åbenhed og nysgerrighed og mere aktiv handling. At være imødekommende og at tage ting ind. Og nej handler mere om beskyttelse, noget afventende og tøvende, det afvisende og at lukke ting ude. Begreberne ’jahat’ og ’nejhat’ er typisk nogle ord, vi bruger, hvis vi synes, de andre er nogle idioter. Det er nedladende og manipulerende begreber, og det sjove er, at det er to kulturer, der lever i vores samtid og indbyrdes bekæmper hinanden. Jahatten er den positive psykologi: at man bliver mere lykkelig, hvis man er åben og fordomsfri. Mens nejhatten hænger sammen med begrebet ’den negative opbyggelighed’ hos Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen: at hvis man siger nej, så er man kritisk og i virkeligheden meget klogere end dem med jahatten, som er de naive. Man mener, at de ikke har samme intelligente forbehold, men er mere barnlige og naive«, siger Dennis Nørmark.

Hvorfor kan vi bedre lide folk med jahat?

»I erhvervslivet og på arbejdspladserne skal du have jahatten på og være forandringsparat og villig til at ændre dig selv, være produktiv og arbejde over. Konkurrencestaten elsker jahatte, for dem kan man presse til det yderste. Sådan nogle akademiske og kværulerende kommentatortyper som jeg har mere nejhatten på. Vi skal være forbeholdne og vise, at det hele ikke er særlig godt, og at dommedag er nær. Det bliver ofte opfattet som klogere at sige nej, for nejsigeren er kritisk og er ikke bare til fals for overfladiske, umiddelbare holdninger«, siger Dennis Nørmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan reagerer vi på folk med nej-hatten på?

»Vi opfatter dem med nejhatte som mere begavede. Men du kan sagtens være kritisk for kritikkens egen skyld. Det letteste i verden er at være kritisk, det kan enhver idiot være. Svend Brinkmann har jo i den grad taget nejhatten på og er blevet kult på grund af det. For vi er trætte af at skulle sige ja til alt. Nej-hattens evige argument for at afvise alt er, at man ved, hvad man har, men ikke hvad man får«, siger Dennis Nørmark.

Hvordan reagerer vi så på folk med ja-hatten på?

»Vi synes jo, de er skønne nok at være sammen med, men vi opfatter dem som intellektuelt underfrankerede. Men jeg vil da privat hellere omgås ja-folk og være kærester og venner med ja-hatte, for de er jo rarere mennesker og klart sjovere at være sammen med. Især her i Norden lever vi mere i en nej-kultur end i f.eks. Afrika og Asien, hvor du altid får et ja, også når de mener nej. Kender du vejen? Ja. Selv om de ikke gør det. Der understreger man harmoni og høflighed. Vi har en mere problemorienteret kultur og siger nej for en sikkerheds skyld, for så har man ikke lovet noget, man ikke kan holde. Der er også noget kulturelt på spil, vi er mere negative«, siger Dennis Nørmark.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce