Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Janteloven er groet fast i vores bevisthed

Det er 75 år siden, forfatteren Aksel Sandemose skrev sit opgør med ’Du skal ikke tro, du er noget’-mentaliteten. Et flertal mener, han kæmpede han forgæves.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

75 år efter at forfatteren Aksel Sandemose udgav romanen 'En flygtning krydser sit spor', mener tre ud af fire danskere – på tværs af alle samfunds- og aldersgrupper – stadig, at janteloven eksisterer i dagens Danmark.

Kun en lille brøkdel af befolkningen har aldrig hørt om loven. Det viser en ny undersøgelse, som Politiken har fået foretaget. Politisk tilhørsforhold, indtægt og andre personlige forhold, der normalt kan give variationer i folks holdninger til et spørgsmål, gælder stort set ikke i forhold til janteloven. Her er vi alle ens.

»Janteloven er i allerhøjeste grad en del af vores kultur«, siger filosoffen Arno Victor Nielsen.

Forfatterens opgør med sin opvækst I ’En flygtning krydser sit spor’ formulerede Sandemose den forkætrede lov, hvis 1. bud lyder ’Du skal ikke tro, du er noget’. Janteloven er hans beskrivelse af de mekanismer, som holder mennesker nede og forhindrer dem i at udfolde sig, og han skrev romanen som et opgør med sin opvækst i den lille provinsby Nykøbing Mors.

»Janteloven er blevet kendt, fordi den rammer alle«, siger forfatteren Knud Sørensen, der har studeret Aksel Sandemoses forfatterskab og selv boet i Nykøbing Mors det meste af sit liv.

»Alle mennesker har simpelt hen oplevet noget på et tidspunkt i deres liv, som er omfattet af janteloven. Men det væsentlige er, at man ikke opfatter det som en leveregel, men en opfordring til oprør«.

En form for selvcensur
Efter Knud Sørensens mening virker janteloven sjældent på den måde, at mennesker aktivt holder folk nede og fortæller dem, at de ikke er noget. Janteloven er snarere en form for selvcensur.

»Det er alment menneskeligt, at man nærer en angst for at skille sig ud. Man tror, at alle vogter på alle, og man tror, at andre vil fordømme ens handlinger. Og så lader man være. Det er jantelovens værste virkning«, siger han.

Der er også noget positivt

Men understregningen af, at ingen skal tro, at de er bedre end andre, rummer også noget positivt. Janteloven har to sider, mener fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø.

»Det positive ved janteloven er, at den forstærker vores følelse af ligeværd og af, at vi er et meget homogent samfund. Det giver en masse dialog og debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på, og det er godt i forhold til innovation og fornyelse. Det negative ved janteloven er, når den får folk til at træde ind i skyggen«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden