Det er en meget ambitiøs udmelding, når forfatterparret Peter Thorsboe og Mai Brostrøm pludselig siger, at deres nyeste serie, ’Livvagterne’, er afslutningen i en trilogi, som begyndte med den moderat kedsommelige ’Rejseholdet’ og fortsatte med den ikke helt vellykkede ’Ørnen'.

For så skal der lige pludselig være en sammenhæng på et overordnet plan, og den består angiveligt i, at ’Rejseholdet’ beskæftigede sig med kriminaliteten i de nære relationer, ’Ørnen’ med professionel kriminalitet og i ’Livvagterne’ er fokus på den ideologisk betingede lovoverskridelse.

Det lyder ganske glimrende, men samtidig så tilpas luftigt, at det nok skal gå hjem. For hvis man skruer abstraktionsniveauet tilstrækkelig højt op, så forvandles alting med ét til noget, der på forunderlig vis altid minder om noget andet, for nu at parafrasere en dansk højskolemand.