Det har føget med især borgerlig kritik af den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæks Alternativet.
Og Helle Thorning-Schmidt (S) har kommenteret med, at hun »også har en indre hippie, der vil gå i spraglet tøj«, mens andre har været ude efter de muntre vidtløftigheder såsom kødløse dage, bisonokser i skovene og forbud mod nationaldelikatessen citronmåne.








