Maleren Michael Kviums nye portræt af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) bør medføre en ren tsunami af bestillinger fra politikere, ministre og andre samfundsstøtter, der også gerne vil eller skal males for eftertiden. For ikke blot er billedet af Nyrup Rasmussen vellignende. Det er også et studie i kunstnerisk selvtugt.
Michael Kvium har i sjælden grad lagt bånd på sig selv for ikke at fremmane nogle af de dæmoniske og skrækindjagende figurer, som denne snart 50-årige kunstner længe var særlig kendt for at male. Måske har han i forbindelse med opgaven studeret de mange ældre politikerportrætter, bl.a. af Herman Vedel, der hænger på Christiansborg. For de ejer den samme nøgterne realisme som Kviums billede - og den samme mørke og tilbageholdende farveholdning. Det røde slips Den eneste farve, der rigtigt springer i øjnene, er Nyrups røde slips. Dermed er det koloristisk antydet, at den portrætterede er socialdemokrat og en repræsentant for arbejderbevægelsens interesser. Han sidder ned. Men han slapper ikke af. Øjnene er smalle sprækker bag de indfattede brilleglas, og udtrykket i det alvorlige ansigt er sammenbidt, som man kender det fra talløse fotografier af Nyrup. Fingrene, som er foldet over knæet, virker urolige, og de lange ben krydses i spidse vinkler og kaster sære og skæve skygger mod gulvet.
