Det fremstår helt klart på udstillingen ’Krass Clement & The Photobook’, at Krass Clements helt store styrke er arbejdet med bogformatet som visningsrum for sine fotografier. Det er i bogens fortløbende, fremadbladrende eller bagudflippende logik, at han komponerer forløbene fra fotografi til fotografi og som grupperede udsagn.
Billederne kan naturligvis hver for sig fungere som et udsagn i sig selv – men så fremstår det igen mest som et enkelt digt ud af en større samling, eller som et enkelt nedslag, eller et kort kapitel i en længere roman, om man vil. Fotografierne fremstår stærkest samlet, hvor narrativer kan udfolde sig på tværs af de enkelte billeder, og der er tale om fotografiet som en art billedfortalt litteratur, der kan og bør læses i en bog.








