Som nye lignede de lagerhaller til opbevaring af mennesker. Ensartede grå blokke af beton anbragt på rækker, underlagt arkitekternes farvekoder og omgivet af nysået græs kun brudt af en legeplads her og der og i bedste fald en lille, lige række småtræer. Hvilket rakte som en potteplante i Sahara.

Det sociale boligbyggeri, der rejste sig i 1960’erne og 1970’erne, var langtfra populært. I sin ungdom. Og fordi beboerne i stigende grad søgte dem mere af nød end af lyst, blev de snart set som socialt belastede. Lige siden har vi mest hørt fra dem som ghettoer, eller fordi de var utætte, dårligt bygget eller bare grimme.