Man sender sit blod til forlaget. Psssst. Den velkendte affyringsrampelyd, der markerer, at så er de ord nu osse ude i rummet.
En kvinde ligger i tidernes morgen foran en postkasse i Ovengaden Neden Vandet og be'r. Be'r til, om hun dog ikke nok må få held til at nåleøjeudgive en lillebitte digtsamling.








