Hun burde være forsvundet helt. Men da liget af den purunge vikingekvinde blev lagt i graven, hvilede hendes kæbe ved et tilfælde på den ene af to bronzebrocher, der sad over brystet på den indigofarvede uldkjole. Mikroorganismer angreb hendes legeme, hun blev forvandlet til et skelet bortset fra lige dér ved brocherne: En kemisk forbindelse gik i gang og konserverede både et stykke af kjolen og kæbens bløde væv. Omkring 1.000 år senere, da man i 1938 i det østlige Island var ved at anlægge en vej, fandt man den velbevarede grav. Kvinden i Blåt, som hun kaldes i Island, har siden været et symbol på landets kultur og historie og kan beskrives som ’det islandske svar på Egtvedpigen’.

Nu har et internationalt forskningsprojekt under ledelse af Nationalmuseet i Reykjavik og Islands Universitet afsløret nyt om kvinden ved at undersøge hendes knogler, tænder og klædedragt. Kvinden, der levede omkring år 900 og døde i en alder af 17-25 år, var sandsynligvis fra Danmark.