Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grubletid. Er det bevist, at de tre tiltalte ville sælge denne falske bronzeskulptur? Det er det, dommerne i sidste ende skal tage stilling til i sagen om den falske Grubler. Den beslutning udsatte de i går til 4. juli.
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Grubletid. Er det bevist, at de tre tiltalte ville sælge denne falske bronzeskulptur? Det er det, dommerne i sidste ende skal tage stilling til i sagen om den falske Grubler. Den beslutning udsatte de i går til 4. juli.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grubler-sagen: Forsvaret kalder det misforståelser, anklageren kalder det løgne

Ville de tre mænd sælge figuren, eller ville de blot have en vurdering hos Christie's? Det er kernestriden i den opsigtsvækkende retssag om den falske Grubler. Dommen blev i går udsat til 4. juli.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke et host, ingen raslen med papirer. Ikke engang en, der rømmede sig, eller en, der trak vejret dybt ind.

Der var usædvanlig stille i går i Københavns byret, da den kappeklædte dommer og de to domsmænd kom ind i retssalen efter den sidste procedure i sagen om den falske Grubler.

De tre tiltalte havde afgivet forklaring, alle vidner var blevet afhørt, og de seneste to dage havde både anklagemyndighed og de tre forsvarer leveret deres afsluttende procedurer.

Alle forventede, at der ville falde dom i den opsigtsvækkende sag om den 37 centimeter høje bronzefigur, hvor tre mænd er tiltalt for forsøg på groft bedrageri ved at forsøge at sælge en falsk Grubler-skulptur af Rodin, selv om de vidste, at den var falsk. Derfor var der stille.

Men den sortklædte dommer kom med en skuffende udmelding: Domsafsigelsen blev udskudt til om to uger, 4. juli.

»Hvor irriterende, at man skal vente«, lød det skuffet fra Rigmanden – som sædvanlig klædt i nystrøget hvid skjorte med de første par knapper i halsen åbne.

Det var hans forsvarer, som i går var den sidste af de tre forsvarer til at aflevere sin afsluttende procedure. I forgårs var det forsvarerne for tidligere administrerende direktør i Bruun Rasmussen Claus Poulsens og tidligere frimærkedirektør samme sted Thomas Høiland samt anklageren, der procederede.

Under både anklager Per Justesen og de tre forsvarers procedurer er det endnu en gang blevet understreget, hvad der er sagens juridiske kerne: Ville de tre mænd sælge den falske Grubler skulptur via Christie’s, på trods af at de vidste, den var falsk? Det påstår anklageren at have bevist.

Eller ville de blot have en ny vurdering af skulpturen fra Christie’s, selv om mændene vidste, den var blevet erklæret for falsk? Det påstår forsvarerne.

De tre mænd nægter sig skyldige, mens anklageren kræver dem fængslet i op til 3 år.

Under retssagen har mændene allerede erkendt, at de undlod at fortælle Christie’s om skulpturens manglende ægthed, og at de senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning på et urigtigt grundlag, fordi auktionshuset i London ved en tidligere lejlighed havde solgt statuen som ægte.

Under retssagen er det også kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden, som oprindelig ejede den falske Grubler-statue, solgte figuren til Rigmanden uden at kende til, at topledelsen i Bruun Rasmussen, som først havde afvist at sælge hendes skulptur, var dybt involveret i købet bag kulisserne.

Det har stået alle involverede tiltalte tindrende klart, at der ikke ville blive solgt ét gram af den skulptur uden en second opinion

Det er fremgået af e-mails og aflyttede telefonsamtaler fremlagt under retssagen.

Men det er hverken eventuel manglende auktionshusetik eller flossede moralbegreber, dommeren og domsmændene skal tage stilling til i byretten. I sidste ende om handler det om, hvorvidt de mener, det er bevist, at de tre mænd havde til hensigt at sælge den falske skulptur via auktionshuset Christie’s, sådan som anklagemyndighedens tiltale lyder.

Anklager: Løgn

Først var det anklager Per Justesens tur til at forklare anklagemyndighedens udlægning af sagen i sin afsluttende procedure. En udlægning, der for anden gang i løbet af retssagen fik Rigmanden til at lukke øjnene i og blunde med hovedet i hånden.

Det var ellers alvorligt nok, det, anklageren fremlagde. Og den var især præget af ét ord: løgn.

Når de tre mænd påstår, at de aldrig ville sælge skulpturen, er det det pure opspind, påstod anklageren. Det mente han blandt andet at have bevist gennem talrige e-mail-korrespondancer og telefonaflytninger, som er blevet fremlagt i retten. Per Justesen læste blandt andet igen op af en e-mail fra Claus Poulsen til Thomas Høiland og Rigmanden.

Den sendte han til dem, efter at Christie’s havde afvist at sælge skulpturen, fordi Rodin-komiteen nu for anden gang havde konstaterede, at det var en forfalskning:

»Bedst ville vel være at sætte den til salg igen uden hensyntagen til den tvivlsomme vurderingsmands åbenlyse inhabilitet«, skrev han blandt andet i mailen.

SE OGSÅ:

Det var især ordet salg, anklageren bad dommerne bide mærke i. Et ord, der også gik igen i flere dokumenter, anklageren har fremlagt – derunder en såkaldt salgsaftale fra auktionshuset Christie’s med en dato for, hvornår de ville sætte skulpturen til salg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også Thomas Høilands egen forklaring til politiet slog anklageren ned på. Nemlig at den tidligere frimærkedirektør ifølge politiafhøringen sagde, at han sammen med de to andre mænd planlagde at indlevere skulpturen til Christie’s uden at oplyse auktionshuset om, at de vidste, at skulpturen var falsk.

Og, skulle han ifølge anklageren have sagt til politiet, at de tre mænd håbede på, at Christie’s ville sætte den på auktion uden at sende den til Rodin-komiteen, fordi Christie’s jo selv havde solgt den som ægte i 1996.

Forsvar: En second opinion

Men lige så mange gange anklageren sagde ordet løgn, sagde advokat Anders Nemeth, forsvarer for den 56-årige Thomas Høiland, ordet misforståelser.

Hvad Thomas Høiland havde sagt til politiet, var, at han og de to andre mænd havde planer om at indlevere skulpturen til vurdering – ikke til salg. Og når Høiland i forhøret indvilgede i at have gjort noget ulovligt, var det kun, fordi politiet havde fremlagt det sådan, at blot det at indlevere en falsk skulptur til vurdering var ulovligt. En misforståelse.

Også de mange e-mails og telefonaflytninger, som anklageren har lagt frem, var blevet misforstået og fejlfortolket af politiet og af anklagemyndigheden, sagde forsvareren. Blandt andet fordi hans klient, Thomas Høiland, var straffet i en anden sag, der involverede hvidvaskning af narkopenge.

»Politiet har på forhånd haft de værste tanker om min klient«, sagde forsvareren om anledningen til politiets mulige fejlfortolkning.

Han understregede, at mails og telefonaflytninger i straffesager normalt har den fordel, at de involverede taler frit fra leveren uden tanke på, hvem der lytter eller læser med. Hvis de tre mænd havde haft til hensigt at sælge skulpturen, havde det netop helt klart fremgået, at det var deres intention.

SE OGSÅ:

Det, mente forsvareren, var der ikke et eneste håndfast og klart bevis på i de mange mails og aflytninger, som anklageren har fremlagt.

»Man finder ingen formuleringer i afhøringer eller i e-mails, som lyder: Nu skal vi snyde dem. Man skal ikke bare se nøje på, hvad der står, men også, hvad der ikke står«, sagde han.

Alle tre forsvarere understregede igen, at deres klienter hele tiden har set den falske Grubler som en lottokupon – enten ved at figuren igen blev vurderet, og man fandt ud af, at Rodin-komiteens vurdering var forkert.

Eller at man kunne få en erstatning af Christie’s for deres oprindelige fejlagtige vurdering, da de solgte den som ægte i 1996.

»Det har stået tindrende klart for alle involverede, at der ikke ville blive solgt ét gram af den skulptur uden en second opinion«, sagde Anders Nemeth.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også Rigmandens forsvarer, Frantz Sigersted-Rasmussen, understregede, at to af de anklagede var ansat i auktionsbranchen og derfor i endog meget høj grad var klar over, at man aldrig ville kunne sælge en figur uden at få den vurderet af Rodin- komiteen først – endnu et bevis på, at hensigten med at indlevere skulpturen til Christie’s var at få en second opinion.

»Casen er skabt af to specialister i auktionsbranchen. Alle har været klar over, at man ingen vegne kom uden en vurdering af skulpturen«, sagde han og slog i bordet ord for ord.

Også eksperter fra Bruun Rasmussen, der har vidnet i sagen, har udtalt, at det er helt normalt at indlevere en skulptur for at få en second opinion uden nødvendigvis at ville sælge, understregede forsvarerne.

I sidste ende er det op til dommeren og de to domsmænd at vurdere. I går gav de sig selv frem til 4. juli til at finde ud af det.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden