Bruun Rasmussen: Det er imod al etik og moral

Forhenværende topfolk hos auktionshuset Bruun Rasmussen er involveret i en spektakulær svindelsag, beskyldt for at forsøge at sælge en forfalskning af Rodins berømte skulptur Grubleren. Sagen kører ved Københavns Byret i disse dage.

En af de tre tiltalte, Claus Poulsen, har været administrerende direktør i Bruun Rasmussen i 20 år, mens en anden tiltalt, Thomas Høiland, har været frimærkedirektør samme sted. Da sagen indtil i dag har været omfattet af navneforbud, har det ikke været muligt at nævne forbindelsen til auktionshuset tidligere.

Begge arbejdede stadig for auktionshuset, mens det angivelige svindelforsøg fandt sted, og mens Claus Poulsen, som det er kommet frem i retten, har fortiet sin medvirken i købet af den falske skulptur ved at bruge en falsk mail, har løjet over for auktionshuset Christies og ikke fortalt, at skulpturen er falsk. Samt forsøgt at presse Christies til at udbetale erstatning på millioner på baggrund af falske oplysninger.

Nu hvor navneforbuddet er ophævet, får Bruun Rasmussens nuværende administrerende direktør, Jakob Dupont, mulighed for at uddybe sagen og auktionshusets rolle.

Jakob Dupont, hvad er din holdning til, at Bruun Rasmussens administrerende direktør gennem 20 år, samt en frimærkedirektør – via en tredjemand – er med til at købe en skulptur, Bruun Rasmussen har afvist at sælge, fordi den er falsk?

»Det er stik imod det etiske og moralske regelsæt, vi har. Det er fyringsgrund at købe emner af vores sælgere, og vi forventer, at alle ansatte lever op til de regler«.

Jeres daværende direktør hemmeligholdt sin medvirken i købet – bl.a. ved at bruge sin søns e-mail-adresse og dermed holde sin egen Bruun Rasmussen-mail ude af korrespondancen. Hvad mener du om det?

»Netop fordi det er uforeneligt med vores etiske og moralske regelsæt, har man fundet anledning til at skjule sine handlinger. Ellers var man blevet fyret. Vi har jo på intet tidspunkt kendt til de her transaktioner – før de kommer frem lang tid efter begges fratrædelse«.

Hvad mener du om, at to forhenværende direktører hos jer er sigtet for at sælge skulpturen hos Christie’s, selv om de ved, at den er falsk?

»Hos Bruun Rasmussen har vi håndteret sagen efter bogen. Vi har fået indleveret skulpturen til salg og fået den tjekket hos den mest vidende kilde i verden, og da vi får et certifikat på, at den er falsk, leverer vi den tilbage til sælgeren og siger, at den ikke har værdi på et auktionsmarked. Det er helt efter bogen. Vi tager stor afstand fra, hvad der siden er sket. Der er brodne kar alle steder, og vi anede ikke, at det foregik. De har selv prøvet at skjule det«.

Kan du garantere, at andre kunder ikke er blevet udsat for noget lignende gennem årene?

»Jeg har været her i 20 år og aldrig før set sådan et adfærdsmønster hos nogen ansatte. Efter Claus Poulsens fratræden har vi været vores etiske og personalemæssige retningslinjer igennem og strammet op, hvor vi kunne, så sådan noget ikke kan ske under næsen på os. Vi skal altid være to, der behandler varerne, og to, der kigger vurderingerne efter«.

Hvor står Bruun Rasmussens troværdighed oven på det her?

»Den står intakt. Potentielle svindlere har vi jo svært ved at gardere os 100 procent imod, men vi gør alt, hvad vi kan«.

Har I undersøgt, at tidligere kunder ikke har været udsat for noget lignende?

»Nej, det har vi ikke. Standardproceduren er, at når vi får evidens for, at et værk er falsk, beholder vi kopier af certifikaterne, og vi har ikke set andre falske emner udbudt på auktion - og vi holder rimelig godt øje med de internationale markeder. Men jeg har ingen garanti for, at det ikke er sket«.

Kan du garantere fremtidige kunder, at det ikke er noget, man bliver udsat for hos jer?

»Ingen kan give en fuld garanti mod svindel og bedrag. Vi har gjort alt, hvad der er muligt inden for vores rammer for at sikre, at sådan en situation ikke kan opstå igen. Det står i alles kontrakter, at det er fyringsgrund at købe af sælgerne. Det er fyringsgrund at have det adfærdsmønster, som Thomas Høiland, Claus Poulsen og Rigmanden har haft« «.

Tav om fyringen af Poulsen

Til Politiken skrev du i en mail sidste år, at I ikke havde fyret adm. direktør Claus Poulsen, men at han blot var gået på pension ifølge sin kontrakt i sommeren 2014. Men i sidste uge fortalte du i retten, at I havde fyret ham i marts 2014 – hvorfor løj du om det i sommer?

»Jeg har ikke løjet, men når man har med afskedigelser at gøre, vil virksomhedens officielle udmelding ofte lyde, at det sker efter gensidig aftale. I retten er forklaringen blevet uddybet. Claus Poulsens kontrakt gik til sommeren 2014, men efter afskedigelsen af Thomas Høiland i september 2013 efter en dom i byretten, er det min fornemmelse at forholdet mellem Claus Poulsen og bestyrelsen kølnedes; det forværredes, fordi Claus plejede lidt for stor omgang med Thomas Høiland. Derfor beslutter bestyrelsen i marts 2014 at lade Claus Poulsen gå på pension fire måneder tidligere, end han ellers skulle have været det. I retten er jeg blevet spurgt yderligere ind til det, og derfor er det kommet frem, at forholdet til bestyrelsen var forværret. Det var ikke min beslutning, han er ansat af bestyrelsen«.

I indledte selv en undersøgelse af jeres administrerende direktør Claus Poulsens ageren, mens han stadig var ansat i Bruun Rasmussen i vinteren 2013 og foråret 2014 – I kom frem til, at Poulsen havde ageret på en måde, der ikke kunne forenes med firmaet – hvorfor meldte I ikke hans ageren ud offentligt?

»Det var en bestyrelsesbeslutning, og jeg sidder jo ikke der. Men min fornemmelse er, at forholdet blev forværret efter Thomas Høilands exit, da Claus Poulsen fortsat plejede omgang med en mand, der blev dømt for narkokriminalitet (Thomas Høiland, red.), og dét så bestyrelsen som værende upassende«.

Men jeg spørger til den offentlige udmelding - I skrev på hjemmesiden, at afgangen var sket i samråd med familie, men intet om en fyring?

»Ud over at være Jesper Bruun Rasmussens fætter, har Claus Poulsen gjort et ualmindeligt godt stykke arbejde i hele den periode, han har været ansat hos Bruun Rasmussen. Han har stået for meget af Bruun Rasmusssens vækst. Så man valgte at holde det for sig selv, at det var, fordi han plejede omgang med Thomas Høiland, der var dømt for narkokriminalitet for at give ham en pæn og elskværdig exit. Det var for at beskytte ham, og det er normal praksis i virksomheder. Det er, før vi aner noget om Rodin-sagen«.