Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

OL. I anledning af OL i Rio opdateres Den Danske Ordbog med 153 ord fra sportens verden.
Foto: Ben Curtis/AP

OL. I anledning af OL i Rio opdateres Den Danske Ordbog med 153 ord fra sportens verden.

Kultur

1.727 nye ord: Lillepigelook, køllesvingere og ædeflip kommer i Den Danske Ordbog

I anledning af OL i Rio rummer sommerens opdatering af Den Danske Ordbog 153 nye ord fra sportens verden

Kultur

'Klappepølser', 'cheerleading' og 'syvmandsrugby'. 'Køllesvinger', 'letvægtsfirer' og 'linjeløb'.

På onsdag vokser Den Danske Ordbog med 1.727 nye ord. Og i anledning af OL i Rio stammer 153 af dem fra sportens verden.

Af hensyn til folk, der ikke færdes meget i lige dét hjørne af verden, kan vi oplyse, at en klappepølse er en oppustelig plasticstang, der bruges af tilskuerne til at klappe med under sportsarrangementer. Mens en køllesvinger er et slangudtryk for en golfspiller.

»Sport fylder meget i hverdagen og er en kilde til nye ord og vendinger, fordi de flittigt bruges i fjernsyn og aviser. Så i anledning af OL har vi været særligt opmærksomme på sportsord og -udtryk«, siger Henrik Lorentzen, der er seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Det er DSL, der står bag sitet ordnet.dk, som blandt andet huser Den Danske Ordbog.

Og sportsudtryk har det også med at finde ind i hverdagssproget og få nye betydninger, når vi har hørt dem mange gange nok.

Det gælder eksempelvis ord som 'holdopstilling', 'leverstød', 'højdespringer' og 'håndboldhold' som er flyttet fra forskellige idrætsgrene ind i det almindelige sprog. Og som nu er blevet optaget og forsynet med deres nye betydninger i Den Danske Ordbog.

»Ordene har eksisteret i mange år, men det er først nu, de får en fuldgyldig forklaring i ordbogen. Og når vi sidder og arbejder med dem, finder vi ud af, at de også bruges i almensproget. Faktisk kom det bag på mig, at ordet 'håndboldhold' nu - ligesom 'fodboldhold' - også bruges i betydningen 'en masse mennesker'. Jeg kendte godt udtrykket at man har 'et helt fodboldhold' derhjemme. Men sådan bruges 'håndboldhold' altså også nu. Der er godt nok kun syv spillere på et håndboldhold, men det er stadig mange, hvis de kommer uanmeldt til middag«, siger Henrik Lorentzen.

Når sportsudtryk flytter ind i hverdagssproget har de det også ofte med at udvikle sig til klicheer. Det gælder eksempelvis udtryk som ens 'egen banehalvdel', at man 'står på sidelinjen' eller går 'sukkerkold'.

Deleøkonomi og forventningsafstemning

Udover de 153 sportsudtryk har 1.574 andre nye ord også fundet vej til Den Danske Ordbog i denne omgang. Blandt andet 'deleøkonomi' som er fra 2004 og som nu diskuteres meget i forbindelse med Airbnb og Uber. Også ordet 'forventningsafstemme' er nyt i ordbogen. Det kan også spores tilbage til 2004 og er med Henrik Lorentzens ord »nærmest blevet en kliche allerede«.

»Vi har vel altid skullet afstemme vores forventninger til hinanden, men at vi har behov for at have et ord for det er tilsyneladende ret nyt«, siger han.

Også ordet 'HDMI-stik' kommer nu i ordbogen. Det tilhører ifølge Henrik Lorentzen en kategori, som altid optræder i opdateringerne - nemlig »nye, tekniske dimser«.

Og så er der også blevet plads til ord som 'førstegangskøber', 'hårprodukt', 'komfortzone', 'kartoffelbåd', 'kønsforsker', 'lillepigelook', 'tissetrængende', 'ædeflip', 'nedvarmning' og 'åndssnob'.

Ord kan sagtens have mange års anciennitet i det danske sprog, før de finder ind i Den Danske Ordbog. Nogle af 1.727 ord er nye og andre havde bare forputtet sig uden for det tekstkorpus på omkring 40 millioner ord, som den trykte udgave af Den Danske Ordbog baserer sig på.

Siden ordbogen udkom i seks bind fra 2003-2006, er det tekstkorpus, den opdateres ud fra, nemlig vokset til tidobbelt størrelse til godt 400 millioner ord. Og derfor sker der 3-4 gange om året ret omfattende elektroniske opdateringer af ordbogen.

Zikavirus og sars

Ordet 'mikroplastic' er et af de nyeste ord, der er kommet med. Det er fra 2012 og beskriver plastikpartikler på under 5 mm, der stammer fra tøj, engangsvaskeklude, kosmetik og hudplejemidler og som blandt andet forurener havene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der går altid noget tid, fra ordene kommer ind i sproget, til man tager dem med i ordbøgerne. Man skal lige se dem an og holde øje med deres udbredelse. Eksempelvis dukkede 'zikavirus' op på vores lister her i foråret. Det er et helt nyt ord, som pludselig blev brugt meget. Det har vi stående på vores liste over ord, der kan komme med inden for det næste stykke tid. Sygdommene sars og fugleinfluenza er der ikke rigtig længere nogen, der taler om. Men for ti år siden var det det helt store. Og det er noget af det, der er svært ved vores arbejde. For når vi tager ord med, kan det i løbet af ret kort tid vise sig, at de forsvinder ud af sproget igen«.

Men ordene forsvinder nu ikke ud af de elektroniske ordbøger af den grund. Det gjorde de, dengang ordbøgerne udkom i bogform og skulle overholde et bestemt sideantal.

»Det er ikke så relevant i dag, hvor det er baser, der bare kan vokse. Men selvfølgelig kan vi ende med at have så store mængder ord, vi skal holde styr på, at vi ikke rigtig kan håndtere det og opdatere dem«.

Men selv om Den Danske Ordbog slæber rundt på ord, der måske aldrig rigtig skal bruges igen, har det stadig en dokumentationsværdi. Og hvor andre ordbøger er meget brugsorienterede, har Den Danske Ordbog også som et af sine formål at dokumentere sproget. Folk bruger computeren eller deres smartphone, når de skal slå et ord op i en digital ordbog, og lægger ikke mærke til, om der står andre ord ved siden af, som måske er forældede.

»Det gør man måske nemmere, hvis man lader øjnene glide ned over en bogside. Det bedste er selvfølgelig, hvis vi kan skrive i ordopslaget, hvornår det holdt op med at være udbredt. Og det er så det, det kan blive svært at håndtere det og opdatere dem. Det er klart nemmere at putte nye ord ind«, siger Henrik Lorentzen.

Hedebølge og varmebølge

Udover at redaktionen finder nye ord, tilføjer de også nye betydninger af velkendte ord. Denne gang er ord som 'hedebølge' og 'varmebølge' blevet udstyret med meteorologernes faglige definition af begreberne.

»Meteorologerne taler kun om hedebølge, når temperaturen er over 28 grader i tre dage. Og om varmebølge hvis den er over 25 grader i tre dage. Mens vi almindelige mennesker bare bruger det om en periode, hvor det er varmt. Der er masser af tilfælde, hvor vi ikke gør rede for faglige betydninger, fordi de kun trives i fagkredse. Men der bliver hele tiden talt om vejret i i medierne og meteorologerne fortæller om de her faglige betydninger, så almindelige mennesker får også kontakt med dem«, siger Henrik Lorentzen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen bag Den Danske Ordbog følger selv med i sprogets udvikling og finder nye ord, der skal med i ordbogen. Og så plukker de også i de ord, som folk indberetter til dem via ordnet.dk. Ligesom de har systemer der kan finde nye ord i de tekster, der bliver lagt ind i deres tekstkorpus. Så hver måned laver de lister med nye ord, der er boblere til de kommende opdateringer af Den Danske Ordbog.

Selv holder Henrik Lorentzen særligt af ordene 'køllesvinger', 'halli hallo' og 'halbal' blandt de nye ord og udtryk i sommerens opdatering af ordbogen:

»Og så kunne jeg godt tænke mig, at de nytilføjede faglige betydninger af 'varmebølge' og 'hedebølge' var mere aktuelle«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce