På mange måde er det den omvendte verden. Nu har boghandlere verden over i årevis sukket, grædt og drejet nøglen om, fordi Amazons online-salg af bøger udkonkurrerede deres fysiske boghandel.
Men efter at have udkonkurreret en pæn del af det fysiske bogmarked i USA, går online-giganten den anden vej. Sidste efterår åbnede Amazon sin første fysike boghandel i hjembyen Seattle i USA. Og nu vil Amazon åbne yderligere tre boghandler i Chicago, San Diego og Portland, skriver Financial Times.








