Lyt til artiklen
Der blæser en stiv brise fra Styx, floden, som holder ham ude fra Dødsriget lidt endnu. Lars Noréns digte er gennemsyret af intethed, aldring og snarlig død.
Mange af digtene har et enkelt billede eller en enkelt vending som sin kerne, »det skrin af ingenting, som vi ikke selv kan tømme«, »at dø er at være i verden«. Eller denne her, som egentlig opsummerer hele bogen: »Livet er et/ ubetydeligt/ påskud/ for den egentlige/ afslutning, uden/ begyndelse«.
