0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jørn Lunds sprogklumme: »Fortsat god dag« - hvordan kan du vide, at den er god?

Hvornår hedder det ’synes’ og hvornår ’syntes’? Og siger man ’unikt’ eller ’junikt’? Der er visse udtryk, der irriterer læserne mere end andre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sprogprofessor. Jørn Lund skriver hver uge om sprog i Politiken. Foto Morten Langkilde

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg syntes godt, vi kan være tilfredse med resultatet af 1. halvleg«. Fænomenet er ikke nyt, men det breder sig i takt med uvidenheden om grammatik. Længe har man kunnet udtale de to bøjningsformer synes og syntes ens: ’syns’, og det kræver lidt grammatisk sans at skelne i skriftsproget. Når formen med t breder sig, kan det skyldes, at mange opfatter den længste form som mest korrekt.

Det ser vi også i fremvæksten af lykkedes, hvor lykkes er det korrekte. »Jeg tror, han vil lykkedes med det«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter