Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Sprogprofessor. Jørn Lund skriver hver uge om sprog i Politiken. Foto Morten Langkilde

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørn Lunds sprogklumme: »Fortsat god dag« - hvordan kan du vide, at den er god?

Hvornår hedder det ’synes’ og hvornår ’syntes’? Og siger man ’unikt’ eller ’junikt’? Der er visse udtryk, der irriterer læserne mere end andre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg syntes godt, vi kan være tilfredse med resultatet af 1. halvleg«. Fænomenet er ikke nyt, men det breder sig i takt med uvidenheden om grammatik. Længe har man kunnet udtale de to bøjningsformer synes og syntes ens: ’syns’, og det kræver lidt grammatisk sans at skelne i skriftsproget. Når formen med t breder sig, kan det skyldes, at mange opfatter den længste form som mest korrekt.

Det ser vi også i fremvæksten af lykkedes, hvor lykkes er det korrekte. »Jeg tror, han vil lykkedes med det«.

Andre læserkæpheste er den hurtige udskiftning af et ord som sportsfolk med det omsiggribende atleter. Det irriterer også mig, men det kommer der sikkert ikke noget ud af; ordet har positioneret sig på rekordtid, men for mig er ordet specielt knyttet til atletikudøvere.

Flere irriteres over den klichéagtige hilsen, man hører, når handelen er afsluttet: »Fortsat god dag«.

Det er navnlig fortsat, der anfægter mange, for ekspedienten kan jo ikke vide, om kunden har migræne, er blevet fyret, er blevet påkørt på parkeringspladsen, kommer fra et gevaldigt familieskænderi eller det, der er værre. Det er naturligvis ment som en venlighed, men den er tom, fordi begge parter ved, at dagens videre forløb normalt rager samtalepartneren en papand.

Måske skyldes fænomenet også, at goddag og farvel er blevet sjældne ord for de unge. Bevares, de fleste forstår nok, hvad ordene betyder, men den stilistiske forskel står dem ikke klart.

I årtier har alle, DR, Sprognævnet m.fl. bekæmpet ’premiæreministeren’. Det er hverken korrekt fransk eller dansk.

Der er også problemer med værge og vægre. Hvis man vægrer sig imod noget, vil man nødig have med det at gøre. Hvis man værger (for sig), beskytter man sig imod det. Ordet vægre er et lån fra Nordtyskland.

Om det skriver Den Danske Ordbog: »være utilbøjelig til eller modvillig over for at udføre en bestemt handling, acceptere en bestemt tankegang, el.lign.«.

Om værge sig skriver ordbogen bl.a.: »forsvare og beskytte mod overfald, overgreb eller urimeligheder«.

Auktion udtalt aktion synes også uudryddelig ligesom efterfølgende i stedet for senere/bagefter. Dagsorden er blevet til agenda, unikt til junikt, og hver gang der sker en kursstigning på børsen, eksploderer kurserne.

Der findes ikke længere studerende, der søger en studieplads, de vil ind på drømmestudiet. Infantilt, ikke af de studerende, men af journalisterne. Har vi nogen fremtid? Forhåbentlig, men ordet fremadrettet hærger næsten uden modspil, bortset fra på den lange bane, på den korte bane.

En tidligere kollega, Karen Frandsen, har samlet et helt A4-ark med iagttagelser og spørgsmål.

På en tur til Norge så hun ofte huse, der var til salgs, mens vi i dansk ikke har ’s lige dér, men siger til tops, til bunds, til køjs, til bords, til sengs. Forklaringen på s’erne er, at præpositionen ’til’ styrede genitiv, og det er bevaret i visse faste udtryk.

Ahasverus, kender man ham i dag? Eller 'min diariumsfeber'?

Læseren har hæftet sig ved en tidligere artikel om de unges faldende kendskab til bare lidt ældre sprogbrug. Hun har netop påbegyndt læsningen af William Heinesens herlige ’Det gode håb’ og spørger, hvor mange gymnasiaster der forstår ord og udtryk som ’røde funker’, en ’fygende vandhose’, et forfærdeligt ’varselskimære’, ’de tvende ... forloges galioten ’Jomfruen i trende døgn’, »solen ... var at se som gennem sodet glar«.

Ahasverus, kender man ham i dag? Eller ’min diariumsfeber’? »Hans overvættes genegenhed for flydende væsker«? Alle eksemplerne er fra de første sider.

Bogen er fra 1964. Den er værd at læse, og man lærer nye ord ved at møde nogle, man ikke har set før.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden