Politiken er blevet tildelt en sjælden ære i weekenden.
Ved den årlige danske uddeling af radiopriser, Prix Radio, fik Politiken-dokumentaren 'Historien om Lukas' en af hovedpriserne. Prisen for årets bedste dokumentar.
Podcasten handler om den Lukas Dam, en ung mand fra Sydhavnen, der endte sine dage i Syrien i krig for den såkaldte islamiske stat.
LYT
Hør hele Jakob Sheikhs historie om den danske Syrienkriger LukasGennem fire afsnit følger journalist Jakob Sheikh Lukas' vej ind i det islamistiske miljø og præsenterer lytteren for en mor, der sidder hjælpeløs tilbage uden sin søn. Dokumentaren er produceret i samarbejde med radiomagerne Tim Hinman og Krister Moltzen fra Third Ear.
DR og Radio27syv tog de fleste
Foruden dokumentarprisen blev der uddelt 16 andre priser.
Dem, der gik hjem som de helt store vindere, må sige at være Danmarks Radio og Radio24syv.
DR fik otte priser. Blandt andet stod public service-giganten bag at have produceret 'Årets øjeblik', 'Årets morgenflade' og 'Årets musikprogram'. Radio24syv vandt seks priser - blandt andet i kategorierne 'Årets radioprogram' og 'Årets satire', som begge gik til programmet 'Den korte radioavis'.
Lyttet 45.000 gange
Det er ikke mere en lidt over et år siden, Politiken lancerede en podcast-app og erklærede, at man for alvor ville satse på at gøre sine læsere til også lyttere.
Mikkel Vuorelas dokumentar 'Jagten på den skjulte skat' blev i den forbindelse den første radiodokumentar fra Politiken sammen med Third Ears podcastserie 'Livet på Mars'. Vuorelas fortælling om en hemmelig koldkrigsskat på Grønland er i øvrigt nomineret som den bedste europæiske radiodokumentar i forbindelse med den prestigefulde radiofestival Prix Europa. Third Ear, som samarbejder med Politiken om at producere podcasts, er ligeledes nomineret i kategorien 'Bedste europæiske radiodokumentar' med radiofortællingen 'Til Linda', som også er at finde i Politikens podcast-app.
LYT
Hør alle afsnit af 'Jagten på den skjulte skat'Tusindvis af brugere har allerede lyttet fortællingen. Det samme er tilfældet med 'Historien om Lukas', som siden marts er blevet afspillet over 45.000 gange.
»Vi har i det seneste år, hvor vi har satset stort på podcastproduktion på Politiken, oplevet unik respons fra vores lyttere, der føler sig intimt forbundet til vores podcastværter, journalister og karaktererne i vores lydfortællinger. Og det er netop det, vi kan og skal ved at skabe kultur og formidle journalistik på lyd: at engagere folk på nye måder«, lyder det fra Politikens podcastredaktør, Katrine Hornstrup Yde.
fortsæt med at læse










