Et læserbrev i Politiken fortæller om, hvordan skribenten er gået i stå i første linje af Kroniken – den handlede om det såkaldt ’postfaktuelle’ samfund. Han ved ikke, hvad det ’postfaktuelle demokrati’ er for noget. »Er der nogen derude, der ved det?«, spørger han.
Jeg iler til hjælp. Jeg elsker alle udtryk, der begynder med stavelsen ’post’. Post-modernisme, posttraumatisk stress syndrom, posthus – og postulat. Ordbog over det danske sprog har side op og side ned med post-ord – dog ikke postfaktuel.
