Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omblæst. Stormen Bodil i 2013 forårsagede skader på Vikingeskibs hallens allerede krakelerede facade mod Roskilde Fjord. Nu vil museet have fjernet fredningen af hallen.
Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet

Omblæst. Stormen Bodil i 2013 forårsagede skader på Vikingeskibs hallens allerede krakelerede facade mod Roskilde Fjord. Nu vil museet have fjernet fredningen af hallen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museum har mistet troen på redning: Skrot fredning af vikingeskibshal

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har bedt staten om at ophæve fredningen fra 1997 af den notorisk problemramte vikingeskibshal.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En totalrenovering af arkitekt Erik Christian Sørensens fredede vikingeskibshal i Roskilde er ikke længere realistisk.

Det mener Vikingeskibsmuseets bestyrelse, som nu har sendt en officiel anmodning til Slots- og Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn om, at fredningen fra 1997 ophæves igen.

»Vi har mistet troen på, at vi kan redde den bygning, som den står i dag. Vi har arbejdet i rigtig mange år på at skaffe midler til at gennemføre den omfattende restaurering, som er nødvendig, hvis bygningen fortsat skal kunne beskytte de skibe, den er sat i verden for at beskytte. Det er ikke lykkedes, og med de yderligere skader, der er opstået de senere år, synes vi, skadesbilledet er så omfattende og truende, at vi er nødt til at komme ud af det dødvande, vi befinder os i«, siger museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen.

Betonbygningens problemer er af flere omgange forsøgt udbedret, men undersøgelser af bygningens tilstand har vist, at problemerne med indtrængende vand, krakelering og tæring af stålskelettet under konstruktionens tynde betonlag består.

Facaden mod Roskilde Fjord blev hårdt medtaget under stormen Bodil i 2013, og museet har senest opsat pumper for at fjerne indsivende vand fra det klimaanlæg, der skal medvirke til at sikre den rette luftfugtighed i hallen, så de udstillede vikingeskibe ikke lider overlast.

Senest kunne Politiken for nylig berette, hvordan en ny vurdering fra Teknologisk Institut i september gav hallen mellem 8 og 10 år tilbage at leve i, hvorefter en renovering ikke vurderes at være økonomisk forsvarlig.

Vanskeligt at finde pengene

Det har vist sig ganske svært at rejse finansiering af den opgave, beklager Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), som også er museets bestyrelsesformand.

»Vi har haft en god dialog med fondene, men de ser det bare ikke som deres opgave at restaurere en bygning, som om 20 år vil have brug for endnu en næsten trecifret millionrestaurering. Og som tiden går, mens vi får nye tekniske rapporter, der giver bygningen en meget begrænset levetid, er det eneste ansvarlige i vores øjne at forsøge at skabe nogle nye rammer, så vi kan skaffe finansiering«, siger hun.

Skadesbilledet er så omfattende og truende, at vi er nødt til at komme ud af det dødvande

Borgmesterens kommunekasse er til daglig den største offentlige bidragyder til museets drift, men ud over de 25 millioner ekstra kroner, kommunen har sat af til en ny helhedsplan for museet, melder Joy Mogensen pas i forhold til at love yderligere midler:

»Det er jo staten, ikke os, der har valgt at frede en bygning, der ikke er bæredygtig. Vi vil gerne blive ved med at betale drift og udvikle denne nationale attraktion, men når staten lægger bindinger på den udvikling, må de enten tage konsekvensen og hjælpe med at finansiere renoveringen eller hæve fredningen, så museet kan komme videre«.

Allerede i 2006 forsøgte museet selv – i samarbejde med arkitekt Erik Christian Sørensen – at få Det Særlige Bygningssyn til at godkende en omfattende ombygning inden for den gældende fredning. Her skulle en helt nyt ydre skelet rundt om den eksisterende bygning sikre hallen mod vand og vejr. Den var i sin nuværende form blevet »en plimsoller«, og den engang så populære »jernbeton dur ikke«, konstaterede arkitekten i forslagets indledning, fem år inden sin død i 2011.

LÆS ARTIKEL

»Hallen er som fredet bygning paradoksal. I dag ærgres jeg over at måtte se tilbage på en utidig begejstring«, konkluderede Erik Christian Sørensen om fredningen af sit hovedværk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forslaget blev dog hældt direkte i fjorden, da det ikke i tilstrækkelig grad fastholdt »de fremragende arkitektoniske værdier, der lå til grund for at frede«, svarede bygningssynet.

Den gode udsigt kan bevares

Her fastholdt man renoveringen af betonskallen fra 1969 som løsning.

»Men problemet er jo fortsat, at bygningen grundlæggende er forkert konstrueret, sådan som hallens egen arkitekt selv var nået frem til«, indvender museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen i dag.

Det Særlig Bygningssyn har tidligere markeret, at de gerne går med til ret omfattende ombygninger af fredede bygninger. Hvorfor kommer I ikke bare med et nyt projekt inden for de givne rammer?

»Efter mange års dødvande, hvor bygningen konstant har fået det værre, er vi altså mindre tilbøjelige til at forsøge os frem med projekter, som kun måske kan fungere inden for fredningen. Og taler vi om at røre afgørende ved facader, tag og hele den ydre konstruktion, tvivler jeg altså alvorligt på, at det kan lade sig gøre inden for de rammer. Vi har jo undersøgt mulighederne sammen med Roskilde Kommune og styrelsen, og jeg tror ganske enkelt ikke på det«.

Så nu vil I rive det hele ned i stedet?

»Vi tager konsekvensen af, at bygningens skal har det så dårligt, og vi vil meget gerne have en ny. Men kan det lade sig gøre, håber jeg virkelig, at man kan lade det store indre rum blive. Det er en kæmpeoplevelse at komme ind og se skibene stå der ud mod vandet, og rummet var også det, Erik Christian Sørensen fremhævede som bygningens centrale værdi. Det kunne blive en fantastisk opgave for en arkitekt at bygge videre på, så vi sætter bestemt ikke lighedstegn mellem affredning og nedrivning«, siger Tinna Damgård-Sørensen.

Direktøren tager dog forbehold for, om det nuværende fundament er i en tilstand, som vil gøre det muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det Særlige Bygningssyn skal nu behandle museets anmodning, men medlemmernes udtalelse til Slots- og Kulturstyrelsen vil udelukkende være rådgivende. Anbefaler de udpegede arkitekter, museumsfolk med flere således at fastholde fredningen, vil styrelsen altså frit kunne beslutte at ophæve den alligevel.

Og det vil der umiddelbart være opbakning til fra toneangivende stemmer på Christiansborg. Her har socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, støttet en affredning af hallens ydre skal, mens Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har skabt opmærksomhed og især i arkitektkredse bestyrtelse med sit krav om komplet nedrivning og opførelsen af et nyt »ikonisk museum i vikingestil« på grunden i bunden af Roskilde Fjord.

Slots- og Kulturstyrelsens øverste chef, kulturminister Bertel Haarder (V), har tidligere afvist at udtale sig om affredningskravene, med henvisning til at han kan få en rolle som klageinstans. Det kan blive tilfældet, hvis styrelsens afgørelse skulle gå museet imod. Derfor vil Haarder heller ikke i dag svare på spørgsmål om museets anmodning, oplyser Kulturministeriet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden