»Hans dybe, resonerende, grandiose stemme har et element af tibetansk sang i sig og noget af Barry Whites seismisk-sensuelle sen-surround basso«.
Man kan være enig eller uenig i ovennævnte citat fra det store internet, hvor man kan finde masser af statements om Leonard Cohens stemme. I realiteten er der mange kilometer mellem Barry Whites sort-soulede low and slow og Cohens hudløse hvidemandsmørke, når han greb dybt efter visdom på bunden af sit vokale kar. Det er to forskellige måder at forvalte to forskellige basbarytonstemmer på. Men citatet sætter fokus på det karakteristiske hos poeten, vismanden og ... nå ja, lad os bare kalde ham sangeren Leonard Cohen.








