Pladderabe, platfodede moskusokse, plebejer, pungdyr, sandalslæber, sandloppe, sandmide, sinke, sjofelist, sinke, sjover... Det er blot nogle af de farverige udtryk, som Østre Landsret i øjeblikket tygger på. Og nej, det er ikke en injuriesag, dommerne skal tage stilling til. Det er derimod kaptajn Haddocks bramfrie vokabularium, som er endt for retten. Den populære figur fra tegneserien Tintin satte nye standarder for børns ordforråd, da den ramte de danske boghandleres hylder - og nu vil oversætterne gerne have del i det store overskud, som serien gav forlaget. Standardtakst Serien blev umådeligt populær, blandt andet i kraft af kaptajn Haddocks ramsaltede kraftudtryk, der blev skabt af oversætteren Jørgen Sonnergaard. Han tjente 10 kroner pr. side, hvilket i alt indbragte ham 30.000-50.000 kroner for sit arbejde med den koleriske kaptajn og hans følgesvend, den retlinede reporter Tintin. Det udgør standardtaksten for et typisk førsteoplag på et par tusinde hæfter. Men nogle af de 24 albums har nået salgstal på 150.000 eksemplarer. Den enorme popularitet, tegneserien opnåede, betød, at forlaget Carlsen har solgt over to millioner Tintin-albums og dermed kan have tjent op til 30 millioner kroner. Kræver halv million Og det har fået oversætteren til at kræve en halv million kroner fra forlaget, blandt andet med henvisning til, at Sonnergaards danske oversættelse hæver kvaliteten i serien væsentligt. Indholdet i taleboblerne udgør et kunstværk i sig selv, lyder argumentet fra sagsøgeren, der peger på, at Haddock i andre landes oversættelser var særdels bovlam sammenlignet med de eder, han fik lov at fremture med i de dansk-sprogede versioner af Tintin. Det første album, 'Den mystiske stjerne', gik Sonnergaard i gang med at oversætte i 1960. Sagsøgeren mener, at betalingen på 10 kroner pr. oversat side udelukkende gjaldt det første oplag og at de følgende oplag burde have udløst flere penge til den kreative oversætter. Tintins forlag afviser kravet og har peget på, at aftalen med oversætteren er fuldt ud overholdt og at aflønningen var i overensstemmelse med sædvane dengang i 1960'erne og 1970'erne, hvor honoraret blev lagt fast ved mundtlige aftaler mellem forlaget og oversætteren. Forlaget: For sent Samtidig finder forlaget Carlsen, at det er lidt sent at komme på banen med det økonomiske krav: Sonnergaards oversættelsesarbejde blev udført mellem 1960 og 1976. Men sagsøgeren har forsvaret det 25 år gamle krav med, at han siden jævnligt, men forgæves har forsøgt at få forlaget til at give ekstra betaling for de voldsomt store oplag af Tintin-hæfterne. Imidlertid har han haft vanskeligt ved at slå i bordet over for forlaget, fordi han løbende udførte freelance-arbejde for det og derfor var bange for at presse sin kunde for meget. Derfor er sagen endt i retten, der fredag afsiger dom i sagen.