Politiken fredag: Tanken om at samle alle kunstneriske uddannelser i Danmark i et nyt universitet for kunst og kultur blev skudt grundigt i sænk på den konference om fremtidens kunstneriske uddannelser, som Kulturministeriets tre uddannelsesråd i går holdt i Eigtveds Pakhus i København. Ideen om Det Kunstneriske Universitet blev fremsat af rektor Lars-Henrik Schmidt, som i fjor fik Danmarks Lærerhøjskole udstyret med det pompøse navn Danmarks Pædagogiske Universitet. Hans pointe var, at alle de kunstneriske uddannelser tilsammen kun dækker et område på størrelse med RUC. Hvis de skal formidle forskningsbaseret undervisning og leve op til internationaliseringens krav, må de samles under én hat. Selv om optagelsesprøven på disse uddannelser udgør den væsentligste eksamination, må uddannelsen tilbyde de studerende merit - altså internationale akademiske grader - så de kan skifte til andre højere uddannelser her eller i udlandet og dermed få mulighed for et karriereskift, hvis talentet alligevel ikke kan bære, uddybede han. »Rent vrøvl« Ud over at være rektor er Lars-Henrik Schmidt også formand for Kulturministeriets Uddannelsesråd for Film og Teater. Derfor var det tankevækkende, at den voldsomste protest mod hans tanker kom fra den populære og internationalt særdeles anerkendte leder af Den Danske Filmskolens manuskriptuddannelse, Mogens Rukov. »Det er noget rent vrøvl. Det er kun udefra kommende, der kan foreslå den slags. Når det ikke er mig, der står på talerstolen, er det, fordi jeg har været med til at lave 'Festen' og 'Mifune'. Vi har al den internationale anerkendelse, vi kan få. På filmskolen koncentrerer vi os om det, vi er gode til: film - ikke om merit og forskningsbaseret universitetsundervisning og hvad ved jeg«, fastslog Mogens Rukov. At Lars-Henrik Schmidt ikke havde grebet tankerne om det kunstneriske universitet helt ud af luften, fremgik af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens (R) indledning til konferencen, hvori hun bebudede, at en plan for samlet uddannelsespolitik for de kunstneriske uddannelser vil tage form hen over sommeren. Planen skal ifølge ministeren ikke blot sikre, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner udvikler og befæster deres position som egentlige kulturinstitutioner. Uddannelsesmæssigt røbede ministeren, at hun også sigter mod en uddannelsesstruktur med en toårig basis-uddannelse og en treårig overbygningsuddannelse svarende til universiteternes bachelor- og mastergrader med deraf følgende adgang for meritoverførsel på de kunstneriske uddannelser, så enhver kan sammensætte sit uddannelsesforløb. Tæt på universitetstanken var ministeren også med sit løfte til forsamlingen, om at hun vil søge at skaffe øgede ressourcer til de kunstneriske uddannelsesinstitutioners forskning. Også formanden for Kulturministeriets Forskningsudvalg, lektor Jens Brincker, legede med tanken om at akademisere de kunstneriske uddannelser. Kunst og videnskab drejer sig ifølge ham om at give individuelle erfaringer et alment udtryk. »Grænsefladen mellem kunst og videnskab er ved at blive gennembrudt. Kunst er ikke forskning, men lige så vigtig for samfundet som forskning«, mente han og fandt det derfor rimeligt, at de kunstneriske uddannelser i USA og nu også i Finland giver de studerende mulighed for at erhverve ph. d- grader. Netop denne udvikling blev på konferencen uddybet af rektor Yrjö Sotamaa fra det finske University of Art and Design i Helsingfors, som dog ikke fik overbevist forsamlingen om stordriftens fordele på kunstens og kulturens område - selv om han tillod sig at kalde den danske smådrift med mange, små uddannelsesinstitutioner for en klostermodel i modsætning til hans universitet, som sandt at sige ikke syntes at adskille sig meget fra Danmarks Designskole i form og indhold. Han fik da også svar på tiltale fra rektor Else-Marie Bukdahl fra Kunstakademiets Billedkunstskole, som fastslog, at tanken om store centre tilhørte fortiden, ikke fremtiden. »Se på udviklingen i USA i dag. Den går i modsat retning. Små institutioner er ikke klostre. Vi har åbne vinduer«, sagde hun. Værn om frirummet Konferencens største bifald høstede filmproducent Peter Aalbæk Jensen med en provokerende advarsel til forsamlingen mod alle universitetstanker og det glatpolerede undervisningssystem. »Undgå at akademisere noget, der har med kunst at gøre. Værn om frirummet og børnehaven i de kunstneriske uddannelser. Giv de studerende lov til at tosse rundt - kun underlagt deres egne ambitioner. Fri os for at snige universiteter ind i kunsten. Vi skal tvært imod så tæt på analfasen som mulig. På de kunstneriske skoler skal vi producere og ikke bruge tiden på noget som helst andet«, fastslog han. Ud fra sine egne erfaringer foreslog han desuden, at der blev knyttet en købmandsuddannelse til alle de kunstneriske uddannelser - noget i stil med den producentuddannelse, som han selv har fået på filmskolen. »Man bliver aldrig en god kunstkøbmand, hvis man ikke har lært at omgås alle brilleaberne. Vi skal samarbejde om opgaverne. Ikke lure hinanden. Det gælder ikke blot film, men også musik og al anden kunst - jo mere usælgelig den er, desto mere og bedre uddannelse af kunstens købmænd er der brug for, sagde Peter Aalbæk Jensen.