Politiken tirsdag: Richard Wagners opera 'Valkyrien' skulle 7. juli have været kronen på værket ved Israels største årlige kulturbegivenhed i Jerusalem. Israel Festivalen, hvis program under alle omstændigheder på grund af den politiske situation i år ikke har kunnet trække så mange internationale kunstnere til, som man havde ønsket sig, led fredag et alvorligt nederlag. Protester i Knesset Efter ugelange protester fra holocaust-overlevendes organisationer, og en hel dags særdebat i Knesset (det israelske palament, red.) og protester fra den israelske præsident Moshe Katzav, besluttede Israel Festivalens bestyrelse i fredags at bede festivalens kunstneriske ledelse om at »undersøge mulighederne for at ændre« den for længst programsatte opførelse af første akt af 'Valkyrien'. Det er hermed blevet Israel Festval direktøren Yossi Tal-Gans lidet ønskværdige opgave, at bede Daniel Barenboim, Staatskapelle Berlin og tenoren Placido Domingo om at finde på et alternativt program. Følelsesladet emne Det er den (falske) påstand om, at Wagners musik blev spillet mens jøder under Anden Verdenskrig blev ledt til gaskamrene, der hver gang Richard Wagner kommer på tale, vækker den samme følelsesladede protest. For tyve år siden blev en Wagnerkoncert i Tel Aviv afbrudt af en mand, der ophidset sprang op på dirigentpodiet og viste sin underarm med den blå KZ nummertatovering frem. Senest lykkedes det for et halvt år siden Rishon Lezions symfoniorkester (der har til huse godt 20 km uden for Tel Aviv, red.) at gennemføre opførelsen af Wagners opera 'Siegfried', med en enkelt afbrydelse af en såret holocaust-overlevende med en skralde. Uden navns nævnelse er medlemmer af festivalledelsen villige til at sige til Politiken, at man »slet ikke havde regnet med så følelsesladet en debat«, som den der har udviklet sig de sidste par uger. Trusler Der er nemlig publikum til en Wagnerkoncert. 1.000 af de godt 2.700 billetter i Binyanei Hauma-koncertsalen i Jerusalem var allerede solgt, da truslerne begyndte at regne ned over festivalledelsen. Kulturminister Matan Vilanai truede med at tage al offentlig støtte fra festivalen, mens Jewish Agency, der ejer den bygning koncertsalen ligger i, truede med at nægte at leje lokalet ud til nogen af festivalens koncerter, hvis ikke Wagner blev taget af programmet. »Wagner er endnu ikke helt taget af programmet«, siger festvalens talskvinde Ora Lapid i går. Festivalledelsen og kunstnerne vil nu undersøge, om det er muligt at ændre programmet, men det er jo ikke nemt, forklarer hun, når Domingo er i den ene ende af verden og Barenboim i den anden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år







