Politiken onsdag: I de sidste 40 år af sit liv var Katharine Graham en af de mest indflydelsesrige kvinder i USA. Under Grahams lederskab udviklede dagbladet Washington Post sig til, hvad de fleste anser som et af de to bedste dagblade i USA. Det andet er New York Times. Washington Post var nødvendig læsning ikke blot for præsidenter og politikere i USA, men politiske ledere over store dele af verden, og dets indflydelse specielt i den amerikanske hovedstad er meget betydelig. Statsoverhoveder, politikere, journalister og fremtrædende mennesker inden for kunstverdenen samledes på hverdage i hendes hjem i Georgetown og i weekender på lystgården i Virginia. Hun var medlem af det demokratiske parti, men inviterede gerne politiske modstandere, som hun respekterede. Katharine Graham var en arbejdende bladudgiver, der var fast besluttet på at fastholde familiens greb om, hvad der udviklede sig til det femtestørste medieimperium i USA. Hun var både en stærk og modig bladudgiver, der vidste, hvornår hun skulle lytte til råd fra professionelle bladfolk og var villig til at give sine redaktører en udstrakt fri hånd, og hun var parat til at betale, hvad det kostede at ansætte de dygtigste til både journalistik og administration. Personligt var hun begavet, venlig og ofte selvironisk. Det kom tydeligt frem, da hun i 1997 udsendte sin selvbiografi 'Personal History', som var så fremragende, at den indbragte hende en Pulitzerpris. Talent Et skrantende Washington Post blev i 1933 overtaget af hendes far Eugene Meyer, der havde så mange penge fra sin tid som bankier, at han ville have en hobby som pensionist, og han ville have indflydelse i nationens hovedstad. Tidligt viste Katharine Graham talent for journalistik, men efter at hun var blevet gift med Philip L. Graham opgav hun sit arbejde og tog med ham, da han som soldat blev stationeret flere steder i Stillehavet under Anden Verdenskrig. Efter krigen overtalte Meyer, Philip Graham, som han havde et varmt forhold til, at blive medudgiver af Washington Post. I 1948 solgte han alle A-aktier til Katharine og hendes mand for en dollar. Under Philip Grahams ledelse voksede Washington Post blandt andet ved køb af konkurrenten Washington Times Herald og i 1961 det ansete ugemagasin Newsweek. Han fik også adskillige fjernsyns- og radiostationer ind under Post' paraply. Men han havde depressioner, og i 1963 begik han selvmord ved at skyde sig selv. I forreste linie Katharine Graham overtog roret, rådgivet af blandt andre James Reston og Walter Lippmann, to fyrtårne i amerikansk journalistik. Hun ansatte Ben C. Bradlee som chefredaktør, og i begyndelsen af 1970erne placerede Washington Post sig i forreste linie i amerikansk journalistik. Først offentliggjorde Post sammen med New York Times hemmelige arkiver om den amerikanske krigsførelse i Vietnam. Sagen endte i højesteret, der afsagde kendelse til fordel for de to dagblade, en milepæl i USA for den frie presse. Året efter begyndte to unge journalister Carl Bernstein og Bob Woodward at grave i et mys-tisk indbrud i det demokratiske hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington. Det viste sig at være planlagt af præsident Richard Nixon og hans håndgangne mænd, og Nixon blev i 1974 tvunget til at trække sig tilbage. I 1979 overlod hun roret til en af sine tre sønner, Donald Graham, men hun var til det sidste aktiv i den store medievirksomhed. Katharine Graham døde tirsdag på et hospital, hvor hun søndag var blev opereret efter et fald, der gav hende svære kvæstelser i hovedet. Hun blev 84 år.