I A-pressens forladte mediehus på Kalvebod Brygge sidder nogle håndfulde entusiaster og forbereder sig til næste weekend, hvor noget så sjældent som en ny avis sendes på gaden. Skidegodt, Lars. Jeg har ikke lige læst det hele. Men den er sgu god«. Redaktionssekretæren lader teksten rulle ned over skærmen foran sig, mens han småklukker for sig selv. »Og det er rigtigt nok, ikke, når han siger, at de tørrer røv i ham?«. »Jo-jo. I ham, ikk'?«. svarer Lars, der tydeligvis er den, der har skrevet historien. Den redigerende klukker igen. »Ja, jeg kan meget godt lide den måde, han siger det på, ikk'«. »Ja, klart. Det er da skidesjovt De tørrer røv i ham«. Kluk-kluk. At to journalister taler sådan sammen er i sig selv ikke bemærkelsesværdigt. Replikkerne kunne være faldet på en hvilken som helst avisredaktion. Bortset fra de få, der er tilbage, hvor man ikke må skrive 'røv'. Det bemærkelsesværdige ved replikskiftet her er, at det finder sted på noget så sjældent som en helt ny avisredaktion. Ordene har udgangspunkt i en artikel, som måske, måske ikke vil kunne læses i det første nummer af den landsdækkende ugeavis, Weekend-nu. Avisprojektet, som en gruppe pressefolk med omdrejningspunkt i tidligere medarbejdere på Aktuelt har arbejdet på, stort set siden dengang i april hvor A-pressens længe skrantende flagskib pludselig forsvandt. SAVNER INVESTORER I denne uge benyttede de sig af tiden til at producere et nogenlunde realistisk bud på avisen i et prøvetryk. En generalprøve, hvor hele maskineriet og arbejdsgangen bliver testet inden den allerførste udgave af Weekend-nu skal ud at prøve kræfter på markedet fredag 31. august. Datoen har ligget fast i måneder. Men nu hvor den nærmer sig, kunne man godt have brug for lidt mere tid. Ikke mindst med finansieringen. »Flere af de mulige investorer vil gerne se, hvad vi duer til«, måtte direktør Nicolai Kampmann konstatere i en pressemeddelelse, der gik ud så sent som i går. I tirsdags kunne redaktionschef Lars Andersson, der introducerer sig, som den slags har for vane: »det er mig, der laver avisen«, også bruge lidt mere tid. »Linietallene holder ikke. Når de kommer ud på de færdige sider, er der mindre plads, end vi har regnet med. Så vi skærer i stort set alle historierne. Så nu har vi reelt en dag mindre at producere avisen i«. Torsdag eftermiddag skal de ligge færdig, alle 56 sider i alle tre sektioner. De sider, hvor der skal være annoncer, eller som man af en eller anden grund ikke har stof til, udstyrer redaktionssekretærerne med en fed bjælke med ordene: Her Bygger Weekend-nu. HELT FRA BUNDEN »Det er en fantastisk mulighed for at være med til at starte noget helt nyt sammen med mennesker, jeg kan lide at arbejde sammen med. På enhver anden arbejdsplads vil der være strukturer, ledere og en organisation, der har eksisteret i årevis. Her er jeg med til at bygge det hele op fra begyndelsen og i nogle rammer, der ikke er destruktive, som rammerne om Aktuelt jo på mange måder var. Fagbevægelsens ejerskab var jo til sidst fuldstændigt destruktivt for bladets omdømme«, siger Sørine Gotfredsen. Hun er journalist og fortsætter på Weekend-nu med samme stofområde som på Aktuelt: kultur og sport. »Jeg har selvfølgelig haft mange overvejelser om, hvorvidt der virkelig er brug for den avis, vi vil lave, eller om det bare er vores eget personlige terapiprojekt. Men ikke et sekund har jeg været i tvivl om, at jeg ville være med til at gøre forsøget. Vi har mistet nogle folk undervejs, som var begyndt at tvivle på, om de, af hensyn til terminen og familien, turde tage chancen. Det skal man selvfølgelig afklare med sig selv. At tage en chance indebærer jo netop, at man ikke ved, om det vil gå godt. Og går det galt ved vi, at vi har gjort forsøget. Der er jo ingen af os, der sætter livet på spil«. Foran det store mødebord, små 100 meter fra Sørine Gotfredsens skrivebord, hænger nogle plakater med prøver af layoutet på den nye ugeavis: »Hvad er det for en god journalistisk idé? Hvorfor tror I der er plads til endnu en weekendavis? Hvad skal den nye weekendavis indeholde? Hvordan vil I gøre det?«, står der stort på plakaterne. Spørgsmålene er blevet stillet, diskuteret og besvaret utallige gange siden dengang i april. På fredag skal avisen i sig selv være svaret. MEDIEHUSET Endnu opholder Weekend-nu sig i Mediehuset, A-pressens luksuriøse bygning på Kalvebod Brygge ved Københavns Havn, der blev opført for få år siden. En drøm af et hus til en moderne medievirksomhed: masser af lys og luft, store åbne kontorer i fire niveauer, fed udsigt over havnen gennem store panoramaruder. De fylder nu ikke meget i det store kontorlandskab, de i alt knap 50 medarbejdere. Det meste af andensalen er lejet ud til et reklamebureau, der blev hjemløst efter en brand i foråret. Der er også forskellige aktiviteter relateret til arbejderbevægelsen: en nettjeneste og et fagligt kursus i mediekundskab. Ellers er det en spooky fornemmelse at bevæge sig rundt i huset med de mange tomme kontorer og skriveborde. På flere af de hvide vægge hænger indrammede diplomer og hædersbevisninger til både Det Fri og det senere Aktuelt. En eller anden har hængt en seddel op ved siden af dem: 'Må ikke smides ud - reserveret Arbejdermuseet', står der på sedlen. »Det er jo sådan en luksusting, en avis, der er kælet for, vi sælger. Jeg ville aldrig have givet mig af med at sælge Aktuelt. Det var for svært, og jeg kunne ikke gå ind for produktet«, siger Irene Charlotte Zinglersen i kantinen øverst i mediepaladset. Hun er jurist, men har efter specialet tjent sine penge på telemarketing. »På AIM har jeg da solgt produkter, der var sværere at sælge end dette. Selv synes jeg, at jeg er meget godt rustet til at fortælle, hvad det er: om medborger-journalistik, om netavisen, om læserne som deltagere - i avisen og i samfundet. Men selvfølgelig vil de fleste godt lige se den først. Og dem der tegner sig nu, gør det mest for at støtte. Eller fordi de er lidt sentimentale og savner Aktuelt«. »Hvis nu Berlingeren strejker i en måned så er det sgu fint«, lyder en meget usentimental bemærkning hen over et af de andre kantineborde. »Nåja«, griner kvinden, der sidder overfor, bøjet over sin tallerken med kalkun, pasta og salat. »Men hvis Weekendavisen nu på grund af al den ballade kommer i en rigtig tynd udgave på næste fredag, så vil det ikke være så dårligt«, tilføjer hun alvorligt. EN AVIS, DER IKKE FINDES På tredje sal i Mediehuset, hvor telemarketingfolkene arbejder, står der med rødt på en stor tavle med mange udstregninger og krusseduller: 'Vi mangler at sælge: 15.399 abonnementer. I august mangler vi: 1.399'. I torsdags var der 4.600 adresser rundt omkring i landet, hvor man kan kalde sig abonnenter på en avis, der ikke findes endnu. Onsdag aften lige før klokken ni er der stadig folk i huset. Scooterbudet fra Dominos kommer med pizza til ni af dem. De sætter sig sammen på terrassen, mens solens sidste stråler spiller i vinduerne på bryggen på den anden side af havnen. Et drøn af en speedbåd pløjer sig i en sprøjtende kaskade af havskum gennem havnebassinet og forsvinder hastigt ud mod horisonten. »Ha-ha, der blev der lige fyret benzin af for 300 kr.«, siger en af de pizzagumlende. Ellers snakker de mest om alle de sider, der skal sendes af sted. SATSER PÅ INTERNETTET »Weekend-nu er en stor mulighed for at kunne bruge Internettet offensivt i sin journalistik. Websider, e-mails, og chatroms passer som hånd i handske med ideerne i public journalism«, siger Jesper Berg, der er leder af Weekend-nu's netredaktion. På de andre aviser er web-versionen et appendiks, som bliver behandlet meget stedmoderligt. Noget man høvler nyhedstelegrammer og resumeer ind på. Her er netdelen fra starten tænkt med som en tvillingebror til papiravisen. Den er ikke bare noget, folk skal bruge til at fyre meninger af i. Men noget, de kan bruge til noget. Og som vi kan bruge til at forbedre vores journalistik med. Folk er jo ikke dumme«. Og det er direktøren Nicolai Kampmann nok heller ikke, da han torsdag eftermiddag svarer på spørgsmålet om, hvad han har lavet i dag: »Jeg har været ude at tale med bankfolk og advokater. Der skal jo nogle penge i kassen«. Det er inde på Kampmanns kontor, produktchef Tonny Mousten klokken 14.24 smider de to avisbundter med hver 50 eksemplarer af prøvetrykket. »Hold kæft mand, min bil var spærret inde, så jeg måtte sgu tage en taxa ude fra Dansk Avis Tryk i Glostrup. De sidste sider gik herindefra klokken tolv. Så havde vi trykstart en halv time efter. Men de er de eneste, der findes nu. Jeg tror vi makulerede et par tusinde«, griner den skæggede mand. Det siver hurtigt rundt i bygningen, at prøvetrykket er kommet. Der er påfaldende stille i den næste halve time, mens medarbejderne bøjer sig over den nye avis, der nu er blevet til noget, man kan holde i hånden. Men stadig ikke er en rigtig avis. »Er du sikker på, at du må stå der og læse den. Vi andre må jo ikke engang tage den med hjem til vores kærester«, er der en, der siger, mens folk dæmpet kommenterer detaljer, trykkvalitet og ord i den hemmelige avis. Klokken ringer. Fotograf Henrik Sørensen er kommet for at tage billeder til kampagnen for avisen. I løbet af dagen har sekretæren Christina Edslev uddelt sorte T-shirts i passende størrelser til medarbejderne, der på kort tid samles omkring mødebordet. Hvad der for kort tid siden var læsesal, er nu forvandlet til en grinende og fjollende skoleklasse. Fotografen jager dem ud på kajen og løber selv op på terrassen allerøverst sine kamaraer: »Er I der? Kan I vinke til mig? Ja, ja! Godt! Mere, mere. Og så lidt glade, ikke? Gør et eller andet!! Udmærket Yes!! råber han ned til den sortklædte flok på kajkanten, mens kameramotoren snurrer. Vink ja tak, det er godt!«. »Kan vi finde på mere?«. »Ja, vi kan hoppe i havnen«, er der en, der råber, og forsamlingen flækker af grin. »Er I klar?«. »Ja«. »Hvad siger I? Højere«. »Ja«. »Er det nu?«. »Jaaa«, lyder det fra den blandede forsamling nede på kajkanten. De er klædt i sort - men foran på de sorte T-shirts står der med hvide bogstaver: »Jeg holder Weekend-nu«.