I reality-tv's tidsalder er berømmelse mere end nogensinde blevet et flygtigt råstof, der prompte må udnyttes, inden det er forduftet. Anonym gik en ung mand ind i mediestormens hus. Da han valgte at forlade det igen, var det som den landskendte Christian fra 'Big Brother'. Gennem kortvarig ekstrem eksponering modnet til en af de pladekontrakter, der for så mange andre forbliver en uopnåelig drøm. Men den unge mand med efternavnet Brøns har allerede inden albumdebuten og programerklæringen 'Du kan gøre hvad du vil' som singlekomet vist sig at være et guldrandet papir. Durkdrevent og effektfuldt åbner albummet med en rocklyd, der skal etablere respekt for manden og projektet. Sangen supplerer med linierne »Har du mon prøvet at miste dig selv af syne«, der ganske vist handler om kærlighed, men ikke kan undgå at opleves som et ekko af personlighedsafpresningen i det omdiskuterede 'Big Brother'-koncept. Åbningssangen 'Mød dig selv' er ikke bare iørefaldende, men en regulær strategisk genistreg, der enkelt og effektivt på én gang trækker på og lægger afstand til Christians 'Big Brother'-berømmelse. Da det næste nummer er en ørehænger af svenske Patrik Isaksson fordansket til 'Du kan gøre hvad du vil' er det allerede fastslået, at Christians debut er mere end et letkøbt stunt. Det vil måske endda vise sig at være mere end en dyrekøbt erfaring.Christian har nemligen sikker sans for at udtrykke sig i disse popsange med en afvæbnende blanding af kejtet ærlighed og troskyldig charme i de effektivt turnerede omkvæd. I samarbejde med den danske popproducer Chief 1 har man valgt at gakke til Sverige, hvor man i en helt anden grad har erfaring med at lancere ægtefølte poppedrenge med højt til loftet, store armbevægelser og blødende hjerter. 'Tilbage hvor vi var' - duetten med svenske Patrik Isaksson - er oplagt albummets højdepunkt. Selvom det samtidig er en demonstration af, at Christian som sanger endnu kun går en rendyrket popkapacitet som Isaksson til sådan ca. midt på knæhaserne. Der er stil over Isaksson på det Anders Glenmark-producerede nummer, mens Christian må halse anstrengt efter. Men han klør på. Helhjertet og med krum hals.Pop. Populær.Populærmusik. Målt med de alen er Christian allerede en popstjerne. Det er en kendsgerning. Mere køligt betragtet er Christian et talent, der måske nok helt ud i pandehåret foreløbig lever højt på medvinden, men ikke desto mindre allerede etablerer sig som noget reelt i strømmen af tv-skabte popkoncepter. Christian har med sit dansksprogede debutalbum lavet en umiddelbart fængende popplade, der måske nok i ny og næ er en smule klæg i emotionerne og lidt famlende i ordstrømmen. Til gengæld er den et ganske befriende forsøg på at lave en ligefrem popplade, der hverken er danskpoppet gumpetung eller glittet international, men lys, klar og svensk i sit musikalske mæle. En ung mand med en guitar, popstjernedrømme og en selvfølgelig selvfølelse er ikke det værste udgangspunkt for en karriere i rampelyset: »Hvem har sagt til dig,/ at livet er besværligt/Har de glemt hvordan man gør det let/Jeg har altid syntes,/at jeg er noget særligt/ Det er helt normalt at være sig selv«. Det er helt normalt at være sig selv, synger Christian, der efter sin debut er godt på vej til at skifte efternavn fra 'Big Brother' til Brøns.