Det kunne i teorien blive et taknemmeligt job, Brian Mikkelsen går ind til som ny minister for det klassiske musikliv. Forventningerne tårner sig i hvert fald ikke just op foran ham. Det gør de generelt ikke til nye kulturministre. Klassiske suk Spørger man i det klassiske musikmiljø, sukker de stadig efter de sammenlagt syv år i 1970'erne, hvor socialdemokraten Niels Matthiasen var øverste chef på Nybrogade 2 i det indre København. Han var nummer fem i den nu 14 mand lange række af tidligere kulturministre siden 1961, da statsminister Viggo Kampmann (S) og partifællen Julius Bomholt opfandt Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Uheldig udtalelse fra Gerner Nielsen Senest har den radikale Elsebeth Gerner Nielsen siddet som kulturminister i godt tre et halvt år. Ifølge vandrehistorierne i miljøet erklærede hun efter en forestilling på Den Jyske Opera tilbage i 1998, at det var hendes livs første klassiske koncert, hun netop havde oplevet. En fremtrædende musikchef, som ikke ønsker sit navn nævnt i netop denne sammenhæng, drager parallel fra udtalelsen til Jytte Hildens førstegangsberøring med idrættens resort. Dén med sammenligningen mellem sport og porno - sjovt at være med til, kedeligt at se på. Hvis udtalelsen bare er en skrøne, gør det dog ikke pointen mindre relevant for de folk i miljøet, der ynder at fortælle om episoden i Den Jyske Opera. De mener, at den klassiske musik kedede Elsebeth Gerner Nielsen. Den selvsamme musikchef siger, at den afgående kulturminister var verdensmester i at tage en taxa ud til Zentropa i Avedøre, så snart Lars von Trier gaflede sig endnu en pris i det store udland. Filmens verden I februar 1999 skaffede Elsebeth Gerner Nielsen sig flertal i Folketinget til at styrke filmen på finansloven. Det gav filmindustrien 450 millioner offentlige støttekroner over tre år. I klassiske musikkredse hersker der stor respekt for den måde, Elsebeth Gerner Nielsen og Jytte Hilden i deres respektive perioder på ministerposten støttede dansk film frem til en international dukseplads. Men man føler, at det blandt andet er sket på musikkens bekostning. I tovtrækkeriet om udvidelsen af Det Kgl. Teater gik kulturministeren i første omgang kun med til at opføre et nyt operahus, fordi det var Venstres og de konservatives betingelse for at indgå forlig om DR's byggeri i Ørestaden og det af publikum langt mindre efterspurgte skuespilhus. Elsebeth Gerner Nielsen havde dog ikke sørget for økonomisk opbakning i Finansministeriet til operahuset. Det fik de borgerlige partier til at tage skuespilhuset som gidsel. Intet operahus betød samtidig intet skuespilhus. De tomme operahuse Derfor skulle man også tro, at den afgående kulturminister var ovenud lykkelig, da mæcenen Mærsk Mc-Kinney Møller i august sidste år dumpede en længe planlagt gave på 1,5 milliarder kroner til en ægte Wagner-scene på Dokøen i København ned i skødet på hende. Men begejstringen var tilsyneladende behersket. »Ligesom man ikke skal sejle med tomme skibe, skal man heller ikke sejle rundt med tomme operahuse«, lød kulturministerens umiddelbare tak. Pointen var, at det nyttede ikke alene at have et imponerende bygningsværk, hvis der ikke også var penge til driften af det. De penge - 140 millioner kroner årligt - lykkedes det hende i samarbejde med Københavns Kommune at skaffe. Sparer på konservatorierne Men nedprioriteringen af konservatoriernes undervisningsmængde gennem de seneste år betyder også samtidig, at ikke særlig mange dansk uddannede musikere vil få glæde af den ekstra bevilling. De står, som Politiken i den seneste uge har beskrevet, mere og mere sjældent øverst på listen over egnede kandidater, når de store orkestre skal udvidde besætningen med nye musikere. Udlændinge sætter sig på mange af pladserne. Uden profil »Det er svært at se en klar musikprofil i hendes (Elsebeth Gerner Nielsens, red.) virke. Hun var nærmere bogens minister end vores«, mener Ejvind Callesen, formand i Dansk Kor Forbund. Det Kgl. Kapels formand, Søren Birkelund, sidder med samme fornemmelse: »Elsebeth Gerner Nielsen har jo ikke haft noget forhold til klassisk musik. Rådgiverne lagde tydeligvis ordene i munden på hende. Det har været til at høre i den måde, hun formulerede sig på med deres vendinger og udtryk. Jeg savner engagement hos kulturministeren. Jeg efterlyser indsigt og en ægte interesse. Det er en forudsætning for kvalificerede beslutninger. Hvis alle ministerens dispositioner baserer sig på rådgivning, så bliver det hele jo halvhjertet«, siger Søren Birkelund. Musikchef Søren Bojer Nielsen, Sjællands Symfoniorkester, mener, at kulturministrene gennem en årrække har manglet alibi for at sidde på posten. »Jeg har svært ved at forestille mig en justitsminister, som ikke ved, hvad der foregår omkring ham. Når området ikke interesserer ministeren, bliver det departementet, der får den totale styring«, mener musikchefen. Store besparelser På undervisningsområdet har de fem klassiske musikkonservatorier oplevet de kraftigste besparelser af Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Musikkonservatorierne har sparet mellem 10 og 40 procent i deres uddannelsesretninger siden 1999. Time- og ugeantal er over en bred kam blevet beskåret. I Odense er man eksempelvis nede på 26 undervisningsuger om året. Teaterskolen har i samme periode formået at øge sin undervisningsmængde en smule. Konservatorskolen fastholder 36 undervisningsuger med 30 timer, selv om nogen af dem med tiden er blevet gjort til værksteds- og laboratorietimer under lærervejledning. Designskolen har oplevet nedskæringer i undervisningsplanen på små fire procent i de to sidste studieår. På de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner har udviklingen på samme måde været mindre beskæringer i undervisningsplanerne eller en stagnering. Men i de kommende år står størstedelen af uddannelserne over for kraftigere fald i bevillingerne, og derfor har de alle små interne brydekampe med Kulturministeriets departement. Embedsmænd kan lokkes På Kunstakademiets Konservatorskole, Teaterskolen og Designskolen er meldingen, at ministeriets embedsmænd måske nok er tunge at danse med, men godt kan lokkes til en svingom, når der skal diskuteres bevillingsstørrelser. Da landets konservatoriestuderende sidste efterår troppede op i gården på Nybrogade 2 og sang deres kvaler ud, svarede Elsebeth Gerner Nielsen sådan her: »Tak for musikken. Jeg kunne ikke forestille mig nogen bedre måde at indlede min departementschefs afskedsreception på. Men jeg kan desværre ikke hjælpe jer, for jeg mener, der er mange hårdere ramt af besparelser end jer. Så godt som jeres sang lige lød, er jeg nu også sikker på, at I nok skal klare jer alligevel«. I løbet af den overståede valgkamp lancerede Elsebeth Gerner Nielsen dog nogle andre toner, nemlig et forslag om at styrke de kunstneriske uddannelsers faglige kvalitet. Men sektionsformand for konservatorielærerne i Magisterforeningen Lisbeth Zimmer siger, at man ikke længere føler sig sikker på, hvad ministeriet næste gang finder på at trække ned over hovedet på uddannelserne. »Kulturministeriet står bag langt størstedelen af vores dårligdomme. Vi tænker ikke længere, at grænsen er nået for, hvor meget vi kan presses«.