Fem millioner på finansloven og 20 millioner på Tipsmidlerne. Det er de penge, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) forventer, at staten sparer på at nedlægge i alt ni råd, nævn og lignende i Kulturministeriets regi. I det store, statslige kulturregnskab er en besparelse på i alt 25 millioner kroner meget lidt. I Brian Mikkelsens ministerielle regnskab er 25 millioner faktisk også kun i omegnen af ti procent af de penge, som Kulturministeriet skal spare på den kommende finanslov. Regeringen fremlægger ikke sit forslag til finanslov før 29. januar, og inden da har Brian Mikkelsen ikke lyst til at afsløre, hvor han forestiller sig, at de sidste cirka 200 millioner kroner skal spares på kulturbudgettet. Ikke for at spare Ifølge Brian Mikkelsen er det da heller ikke sparehensyn, som har fået ham til foreløbig at nedlægge ni af de nævn og råd, som hører under hans kulturelle regi. »Jeg vil lave en ny struktur på kunststøtteområdet. Der vil ske en gennemgribende reorganisering af den statslige kunststøtte, for jeg ønsker en forenkling af støttestrukturen. Det skal være mere overskueligt, hvor man kan søge penge og til hvilke formål«, sagde Brian Mikkelsen i går, efter at han havde udsendt en pressemeddelelse om de første af de kommende ændringer. Slankekuren får opbakning Ifølge Brian Mikkelsen er systemet for kunststøtte »en vildtvoksende skov af råd, nævn og institutioner«. Det har »gjort det svært for både kunstnerne og kulturbrugerne at gennemskue, hvordan skattekronerne til kunst bliver fordelt«, mener han. Allerede nu er han i gang med en grundig oprydning, som ikke i sig selv forfærder hverken politikere eller kulturfolk: »Som udgangspunkt har jeg intet imod, at man vurderer, om noget er blevet overflødigt. Det er enhver regerings pligt«, siger Ole Sohn, som er ordfører på kulturområdet for SF. Heller ikke Det Radikale Venstres kulturpolitiske ordfører, Naser Khader, begræder oprydningen: »Det er åbenlyst, at der er behov for en sanering i alle disse instanser«, men han er imidlertid ikke ene om at mene, at nogle af nedlæggelserne virker problematiske. Naser Khader er især bekymret over, at Kulturministeriets Udviklingsfond fjernes: »Det er også en mærkelig nedlæggelse. For Brian Mikkelsen har flere gange sagt, at han går ind for det nyskabende og tværgående i kunsten. Nu kvæler han det så. Det går ud over alt, hvad der handler om globalisering, ikke blot det snævert multietniske. Indtil videre har der kun været talt om administrative begrundelser for at fjerne rådene. Der er intet blevet sagt om, hvad man vil sætte i stedet«. Det fremgår af Brian Mikkelsens udspil om nedlæggelser, at han ønsker at bevare dele af de opgaver, som Kulturministeriets Udviklingsfond har taget sig af. Det gælder specifikt områderne multietnisk kultur og multimedier. Men endnu har kulturministeren altså ikke præciseret, hvordan de opgaver fremover skal varetages. Ud over utilfredshed med nedlæggelsen af Kulturministeriets Udviklingsfond udtrykker flere bekymring over, at både DR's og TV 2's centrale og decentrale programråd forsvinder, samt at det såkaldte Public Service Råd bliver nedlagt, så snart en ny og kommende medielovgivning er på plads. Afviklingen af de nævnte medieråd betyder bl.a., at der forsvinder en formaliseret og decentral efterkritik af de to public service-kanaler (programrådene), samt at DR og TV 2 fremover får vanskeligere ved at legitimere deres berettigelse som public service-stationer (Public Service Rådet). »Det har været Public Service Rådets opgave at vurdere, at public service-kanaler gør, som de skal samt at rejse en offentlig debat om public service-kanalerne. De ting bliver vanskeligere fremover, og på længere sigt vil det nok betyde, at public service-kanalerne får sværere ved at legitimere sig selv«, mener medieforsker og formand for Public Service Rådet, Henrik Søndergaard. Institutioner får et ord indført Ligesom Ole Sohn fra SF er det, så er også Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører, Jytte Andersen inde på, at nedlæggelse af de pågældende medieråd får konsekvenser for demokratiet. »Det er en virkelig trist forestilling, den her. Helt overordnet betyder afskaffelsen af disse forskellige råd en indskrænkning af både den folkelige involvering i kulturlivet og af fagligheden og demokratiet i kulturlivet. Der vil være tale om mere centralisme og øget magt til embedsværket. Hvis der overhovedet vil forekomme nogen udvikling af kulturlivet nu, så vil den blive meget forsigtig. For du vil ikke se embedsmændene eller kulturministeren spille ud med noget eksperimenterende«, siger Jytte Andersen. Brian Mikkelsen selv mener modsat, at han netop har i sinde at lytte til fagfolkene på de forskellige kulturområder fremover. Ganske vist har han ikke givet samtlige de nu nedlagte instanser mulighed for at argumentere for deres eksistensberettigelse inden i går. Men 22. januar har han indkaldt en række andre råd og centre til et dialogmøde om en kommende strukturændring af kunststøtten. Det drejer sig bl.a. om Statens Kunstfond, Teaterrådet, Musikrådet, Billedkunstrådet, Dansk Arkitektur Center og Kulturrådet for Børn. »De inviteres til dialog, og de bliver jo ikke nedlagt. Så havde jeg gjort det allerede. I hvert fald bliver deres områder og deres penge ført med over i en ny struktur. Men der kommer færre råd. Også efter den 22. januar. Jeg vil have et mere gennemsigtigt system, hvor pengene kommer direkte ud til den skabende kunstner«, siger Brian Mikkelsen. Blandt de inviterede er også Litteraturrådet og Dansk Litteratur Informationscenter. De to råd har sammenfaldende personsammensætning, og formanden for dem begge er Ann-Marie Mai, der gerne møder op hos Brian Mikkelsen: »Jeg ser frem til at mødes med ham og er glad for, at vi får lejlighed til at fremlægge vores erfaringer. Drøftelser om strukturer er konstruktive«. Med på mødet kommer også Musikinformationscentret, og dets formand Finn Slumstrup taler gerne med kulturministeren. »Længe har vi levet med rygter om besparelser, og jeg har længtes efter en form for afklaring. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi bliver nedlagt. For der er lagt særlig betydning på kultureksportens betydning i regeringsgrundlaget«, siger Finn Slumstrup.