Om nøjagtig en uge er der verdenspremiere i Oslo på Ole Bornedals norsk- danske film 'Jeg er Dina', baseret på den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman 'Dinas bog'. Men allerede tirsdag aften var et par hundrede mennesker indbudt til snigpremiere i den nordnorske by Bodø, hvor filmen er indspillet. Og ifølge den lokale avis, Nordland, var de særdeles tilfredse med, hvad de fik at se. »Dampende, vild og begærlig. En voldsom thriller om længsel og savn, lysten til at leve og frygten for at dø. Sådan er 'Jeg er Dina'. Og hvilken Dina!«, skriver Nordlands filmanmelder Bjørn Tore Pedersen, som på avisens særlige anmelderterning giver filmen topkarakteren seks. Avisen har tillige spurgt et udsnit af de inviterede, som så filmen i to tætpakkede biografer, og de giver filmen karakteren 5,6. Ros til Bornedal Siden 'Jeg er Dina' sidste sommer blev indspillet på Kjerringøy uden for Bodø, har nordmændene - ikke mindst i Bodø og omegn - diskuteret rimeligheden af, at det blev en dansk instruktør, som skulle omplante Dina fra bog til film. Og at en dansker skulle tolke en af Norges mest populære og læste forfattere. Men noget tyder altså på, at Ole Bornedal - som også var til snigpremieren sammen med filmens hovedperson, Maria Bonnevie - har løst opgaven uden udsigten til en norsk-dansk kulturkrig. Bjørn Tore Pedersen skriver således: »'Jeg er Dina' er en sensuel, temperamentsfuld og heftig metafysisk historie, ypperlig præsenteret i Bornedals moderne filmsprog«. Og senere: »Dette er ingen filmatiseret roman, dette er helt og fuldt Ole Bornedals egen fortælling sammen med medforfatteren Jonas Cornell, for sådan må det være«. Maria er Dina Om filmens altdominerende titelperson, spillet af Maria Bonnevie, hedder det: »Med al respekt for Gerard Depardieu og resten af det internationale stjernegalleri, som udgør rollelisten; den, som bærer denne film, er vor egen Maria Bonnevie . Maria Bonnevie er Dina«. Til slut i den begejstrede anmeldelse konkluderer Bjørn Tore Pedersen: »Hæder til fotograf Dan Laustsen, som har indfanget alle stemningerne i et smukt og fængslende billedsprog, og den specielt komponerede musik af Marco Beltrami står hele tiden i stil til filmen, som er en af de mest dynamiske nordiske, undertegnede har oplevet«.