Hvad i alverden sker der, når en kvindelig forfatter med et godt øje til fine sproglige billeder og betydninger får job på en handelsvirksomhed? Hvor de ansatte er mænd med forstand på slibning, savning, fræsning og polering? Det kan man faktisk ikke svare konkret på. For dansk industris formentlig første virksomhedsforfatter nogensinde har kun været ansat i halvanden uge. Og både forfatteren selv og hendes nye arbejdsgivere betragter ansættelsesforholdet som et spændende forsøg, hvor vejen er vigtigere end målet. Intern kommunikation For ganske vist har virksomheden Klingspor i Kolding sammen med forfatteren Marianne Gade fra samme by defineret, at hendes deltidsjob på arbejdspladsen skal dreje sig om intern kommunikation. Men der er mere i stillingen end klare kommunikationsopgaver. Klingspors kvindelige sekretær og 30 mandlige forhandlere af slibetallerkner, fiberskiver, metalfræsere og lignende skal også få kunsten at føle, når Marianne Gade i en foreløbig periode på et halvt år er deres helt egen husforfatter. »Klingspor er et handelsselskab. For os er det vigtigt at gøre en forskel som sådan. Vi skal have de ekstra værdier, der får folk til at handle med os. Vi skal være gode til at udtrykke os, og vi skal være engagerede og motiverede. Det tror jeg, at Marianne kan bidrage til. Det står ikke lysende klart for hverken hende eller os, hvad samarbejdet vil føre til. Men vi tror, at vi kan inspirere hinanden. Måske kan hun fortælle en spændende historie om vores firma eller vores branche«, siger Kurt Bakmann, der er medejer af Klingspor og derudover driver sin egen virksomhed inden for salgsudvikling. Gemytlig og åben jargon Kurt Bakmann og de andre i Klingspors ejerkreds fik for første gang en fornemmelse af samarbejdet med Marianne Gade, da hun fredag 1. marts deltog i deres strategimøde. »Det her har meget med kemi at gøre. Mellem Marianne og os var sympatien der med det samme. Hun har allerede fået en fornemmelse af vores jargon på Klingspor. Og hun accepterede den. Hvad var det, du kaldte vores tone?«, siger Kurt Bakmann og ser på Marianne Gade. »Jeg fornemmede en meget åben og gemytlig omgangsform. Som jeg har skrevet i et brev til Klingspors ansatte om min oplevelse af strategimødet, så stod der omkring mændene et brus af nystrøgne skjorter, pebermynter og verdenshave. Der var en åbenhjertig og handlekraftig atmosfære. Jeg er jo også afhængig af, at kemien fungerer. Og jeg synes, det er flot af Klingspor at vise åbenhed og prøve det her«, siger Marianne Gade. Usædvanlig alliance Inden for billedkunst er der tradition for at knytte forbindelser mellem erhvervsliv og kunst. Aktuelt er projektkunstneren Michael Brammer i arbejde hos Volvo. Og på Herning Kunstmuseum kan man se en udstilling, der bygger på lokale erhvervsfolks samarbejde med en hel række kunstnere. Med litteratur forholder det sig anderledes. Her er en alliance som den mellem Klingspor og Gade usædvanlig. Og faktisk er det en tredje part, som har fået ideen til ansættelsesforholdet. Forbindelsesleddet mellem virksomheden og forfatteren er Koldings kommunikationsværksted Labcom, der holder til i halvdelen af et stadig leveringsdygtigt elværk midt i byen. Her har Labcom indrettet og udviklet et videns- og kommunikationsnetværk for erhvervsfolk, kunstnere, forskere, studerende og iværksættere. Kobling mellem industri og litteratur Labcom er, som stedets leder Carsten Borch gerne medgiver, et meget tidstypisk sted. Industrien - i det her tilfælde elværket - optager mindre og mindre fysisk plads. Mens information, kommunikation, viden, kultur og kunst er områder, der sommetider helt bogstaveligt overtager fabrikkerne med deres produktion af mentale og fysiske ting. Labcoms leder, Carsten Borch, havde ideen til et konkret samarbejde mellem industri og litteratur i et års tid, før Klingspor viste interesse. Virksomheden var nysgerrig efter at afprøve Carsten Borchs vision om en arbejdsplads, hvor man måske har et nyt digt hængende i kantinen hver uge, og hvor medarbejderne i frokostpausen taler om kunst i stedet for at snakke om 'Big Brother'. Lyst til nye udfordringer Tilfældigvis havde Marianne Gade samtidig lyst til nye udfordringer: »Som forfatter sidder man meget alene. Det kan godt blive lidt ensomt. Jeg har ganske vist i mange år haft deltidsjob som bibliotekar. Men jeg havde tænkt på, at der skulle ske noget nyt. Jeg er 56 år. Livet bliver kortere og kortere. Min mand foreslog mig at kontakte Labcom, og det gjorde jeg. Kort tid efter fik jeg en mail fra Carsten Borch, der skrev: »Prøv at tale med Klingspor«. Nu er jeg her. Og det føles dejligt at vende sig ud mod omverdenen«. Marianne Gade var i 11 år litteraturkritiker her på bladet, og hun skriver stadig jævnligt artikler. Lige nu er hun midt i sin tredje roman for voksne. Hendes første voksenroman, 'Frost på udsatte steder', udkom i 1998 og er foreløbig trykt i fem oplag. Hendes nyeste børnebog er den fire år gamle billedbog 'Ida og den røde tråd', der er illustreret af Lilian Brøgger. Hun ved ikke, om der kommer en bog ud af jobbet på Klingspor. Men foreløbig er det fantastisk for en notorisk talblind historiefortæller at opleve en arbejdsplads med et maskulint sprog af en anden verden. Og det bekymrer hende ikke, at nogle måske vil tage afstand fra hendes alliance med erhvervslivet: »Blandt kunstnere møder man nogle gange fordomme om erhvervslivet. Det er, som om man er bange for, at kunstnere kan miste noget af støvet på sommerfuglevingerne, hvis de kommer for tæt på erhvervsfolk. Det tror jeg ikke på«.