Musik kan mere end at få os til at græde, grine, danse eller slappe af. Forskning vil måske gøre det muligt at bruge musik som medicinsk behandling. I samarbejde med en jazzmusiker er forskere i Århus begyndt at kortlægge, præcis hvilke dele af hjernen der bliver aktiveret af rytmer og toner. »Måske kan vi bevise, at hjernecentret, der bearbejder rytmerne i musik, svarer til centret, som opfatter syntaksen i sprog. Man kan så forestille sig, at folk uden taleevne kan genoptræne en udtryksform via musik«, forklarer dr.med. Leif Østergaard, der sammen med bassisten Peter Vuust står bag projektet på Aarhus Kommunehospital. Hjerneforskeren forudser også, at musik i fremtiden kan hjælpe patienter med følelsesmæssige blokeringer. Lykkes det at splitte musikken op i dens grundkomponenter og præcisere hvilke centre, de hver især aktiverer, kan man forklare, hvordan komponister og musikere kan fremkalde specifikke følelser, mener Peter Vuust. Glæde eller græde På lang sigt bliver det måske muligt for dem bevidst at trykke på bestemte følelsestangenter og få os til at græde eller føle glæde. Musikeren Peter Bastian er skeptisk over for forskning, som vil forklare en kunstnerisk proces med naturvidenskabelige formler. »De egentlige forskere med en formidabel viden om, hvordan musik påvirker mennesker, er komponister som Mozart, Schubert og Stravinsky. Deres viden ligger helt ud over, hvad hjerneforskere nogensinde kan komme i nærheden af«, siger fagottisten. Han betragter musik som noget, der sker i bevidstheden hos en tilhører, altså et subjekt. Videnskab handler om objektivitet, det vil sige uafhængighed af subjekt. Og vips er musikken væk, mener Peter Bastian.