Hvis man vil læse om sæler i Salmonsens berømte leksikon fra 1920'erne, skal man have fat i bind 22 - det, hvor der står 'spekulation søøre' på bogryggen. Og vil man læse om film i Den Store Danske Encyklopædi, finder man det i bindet med ordene 'Erna-fraktur' på ryggen - det er bind 6. Andre opslagsværker har kun ganske få indledende bogstaver fra første og sidste opslagsord på ryggen af hvert bind - for eksempel 'Bol-dok'. Da Den Store Danske Encyklopædi skulle inddeles, var der visse faste grænser: Bindene skulle have stort set samme sidetal. Men alligevel tog en lille gruppe stilling til præcis, hvor skillelinjen skulle gå og dermed hvilke ord, der endte på bogryggen. »Det går selvfølgelig ikke at dele en artikel eller at dele midt i et stort emne, der fylder mange sider. Der var et vist spillerum, men vi arbejdede inden for snævre rammer - typisk skulle vi vælge mellem to-tre ord. Vi skulle finde frem til ord, som hjælper læserne, men samtidig måtte ordene gerne være lidt skægge«, siger professor Jørn Lund, der er hovedredaktør på Den Store Danske Encyklopædi. Men hvad hedder det, der står på ryggen? Hvad er den korrekte betegnelse for 'spekulation søøre', 'Erna fraktur' og 'A-bok'? Ingenting. De mange fagfolk, som Bagsiden har talt med, mener i hvert fald ikke, at det hedder noget. Når der ikke findes nogen fælles betegnelse for 'Aroma-binærsignal', Græsning-hoste' og 'Jantra-knjaz' er det sandsynligvis fordi, der ikke har været brug for det, mener Jørn Lund. Men det skal ikke afholde os fra at opfordre læserne til at sende os forslag: Find en god betegnelse på de små ord eller bogstavsammensætninger, der står på bogryggen af opslagsværker.