Levn fra den danske fortid vælter i disse år op af jorden, når landmændene dybdepløjer, A.P. Møller bygger opera på Dokøen, eller når denne artikel bliver et beskedent bidrag til Politikens hjemmeside. Vi kan ikke bevare det hele, men for godt et år siden opfordrede Folketingets Kulturudvalg kulturministeren til at udarbejde en strategi for, hvordan vi bedst bevarer den fysiske og virtuelle kulturarv, altså traditionelle fund og den stadig større del af vores kulturelle aktiviteter, vi udsender elektronisk og over internettet. Derfor sender kulturminister Brian Mikkelsen (K) nu fortiden i udvalg. To udvalg med blandt andre direktøren for Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass, direktør Erland Kolding Nielsen fra Det Kgl. Bibliotek og institutleder Niels Ole Finnemann fra Institut for Internetforskning ved Aarhus Universitet som medlemmer skal senest i slutningen af året barsle med udredninger om bevaringsstrategier på de to områder. Opfordring fra Folketinget Brian Mikkelsens initiativ er et svar fra en opfordring fra Folketingets Kulturudvalg, som efter en stor høring for et år siden om den danske kulturarv opfordrede ministeren til at iværksætte et udredningsarbejde om bevaringen af den danske kulturarv. Bag høringen stod SF's kulturordfører, Ole Sohn, og han er langtfra tilfreds med Brian Mikkelsens udspil. SF's kulturordfører peger på, at ministeren ikke er rede til at ofre de nødvendige ressourcer på kulturarven til trods for, at selv presserende opgaver vil kræve betydelige beløb, og han efterlyser også interesse for bevaring af Danmarks industrielle fortid. Nok om potteskår »I udvalgene er der ingen med særlig viden om industrisamfundet. Det er meget uheldigt, for vi har i dag en væsentlig større viden om potteskår og flintesten, end vi har om industrisamfundet. Derfor bør en repræsentant for Nationalmuseets samling af nyere tid eller fra Arbejdermuseet deltage i arbejdet«, siger han. Bag ordet bevaringsstrategier rejser sig blandt andet spørgsmålene: Hvor meget kan og skal vi bevare, hvordan gør vi det bedst og billigst, og hvilke institutioner skal stå for arbejdet? Kortlægning af akutte behov Udredningerne skal kortlægge den nuværende indsats og vurdere akutte og langsigtede behov. Blandt andet har der i de senere år været flere eksempler på, at for eksempel arkæologer ikke har haft de nødvendige midler til at kortlægge og undersøge nye fund. De to udvalg skal også fremlægge forslag til nye bevaringsstrategier og angive de økonomiske konsekvenser, som det hedder i kommissoriet fra ministeren til de to udvalg. Et af de såkaldte scenarier skal være udgiftsneutralt, hedder det i kommissoriet. Ole Sohn gør opmærksom, at afholdelsen af konferencen og et enigt kulturudvalgs krav om et udredningsarbejde skete i erkendelse af, at ressourcerne er alt for utilstrækkelige. »Alene de nationale kulturarvsinstitutioner har behov for meget store beløb blot for at sikre, at væsentlige dele af vores fortid ikke bliver ødelagt. På konferencen sidste år lød det fra både forskere og politikere, at der er brug for en langsigtet plan, hvor vi afsætter midler flere år frem i tiden, så museer og forskningsinstitutioner kan planlægge arbejdet«, lyder det fra Ole Sohn.