Der står William Shakespeare hen over sommerens aktiviteter i Grønnegårds Teatret i København. Både i form af den rene vare og i bearbejdede udgaver. Og mens teatret i mange år opførte én forestilling pr. sommer, udvidede man sidste år repertoiret til to produktioner. I år, Grønnegårds Teatrets 21. sæson, bliver det til tre opsætninger. Teaterløjerne indledes 29. juni med Madeleine Røn Juuls iscenesættelse af Shakespeares kærlighedskomedie 'Som man behager' i Jesper Corneliussens scenografi. Den store rolle som den forelskede Rosalinde er Charlotte Fichs - ifølge teaterchef Klaus Bondam »den helt rigtige rolle til den helt rigtige skuespiller på det helt rigtige tidspunkt«. Genstanden for hendes hede drømme er Orlando, spillet af Morten Staugaard. Med er også Kristian Halken, Camilla Bendix, Anette Støvelbæk, Joen Bille, Steen Stig Lommer, Peter Gilsfort, Susanne Juhasz, Lars Junggreen, Peter Oliver Hansen, Johannes Hillersborg og Helge Scheuer. 'Som man behager' opføres kl. 19.30, men fra 1. til 20. juli kan børnene allerede tage deres forældre med i teaterhaven fra kl. 16 for at overvære 3. års-skuespillereleverne fra Statens Teaterskole opføre Jacques Matthiessens 'Lynlåse og gamle knapper', hvortil han har hentet inspiration i Shakespeares 'Romeo og Julie', i Corneilles 'Le Cid' og i comedia dell'arte-traditionen. Og sidste års populære børne- og familieforestillinger følges op fra 27. juli med Ida Maria Rydéns snilde bearbejdning af Shakespeares 'En skærsommernatsdrøm', 'En skør sommernatsdrøm' med Hanne Fogh Pedersen, Thomas Bendixen, Jens Jacob Tychsen, Anders Valentius Dam og Stine Holm Joensen. Gitte Siem instruerer; Thomas Bjørnager er scenograf.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce