Scenevant springer James Sampson straks ind i blitzlysenes midte ved siden af Melodi Grand Prix-heltinden Malene Winther Mortensen og synger med på 'Tell Me Who You Are'. I hans fodspor stopper sangerinden Pernille Rosendahl og bandet Swan Lee op og kigger betuttede på sceneriet. Som var de netop dumpet ned fra himlen, som Dannebrog gjorde i 1219. Havde det været i dag og ikke i Valdemar den Andens dage, ville flaget formentlig være ankommet med jetfly fra Estonian Airlines til Tallinns moderne lufthavn, hvor de blev mødt af den danske delegation, som uden den store betænkning droppede et museumsbesøg og omdirigerede en tourbus til lufthavnen for at modtage kollegerne. Naturligvis i selskab med følget af pressefolk, der trofast hænger på for at skyde dagens Malenebillede. »Gud, var det virkelig så tydeligt? Jeg må tilstå, at vi nok ikke helt er vant til at agere i sådan et forum, men nu er vi her altså, og det er en fin måde at få pr på. Vi er da allerede inviteret i den lokale udgave af morgen-tv«, smiler Pernille Rosendahl ud på eftermiddagen. Danmarks Radio har dynget nogle sofaborde i lobbyen på det store Hotel Olympic til med fadøl og vin til pressen i bestræbelserne på at markedsføre Melodi Grand Prix som seermagnet og en af de bedste bastioner, de gamle statslige tv-stationer har mod kommercialismens onde kræfter. Sent onsdag aften danner festsalen på Hotel Olympic rammen om en lettere bizar koncert med Swan Lee, James Sampson og Malene Winther Mortensen. Meningen var, at den unge rapper fra børnenes Grand Prix, Razz, også skulle være her. Men han har fået ondt i maven. »Det er lidt sjovt at opleve den lidt påtagede glamour, når man er et lille rockband, som til daglig må kæmpe hårdt for eksistensen. Og så passer det utrolig godt med, at vores album 'Enter' netop er blevet udgivet i Estland. Jeg har altid haft det blandet med Melodi Grand Prix, fordi det så ofte har været dårligt. Men i år er det fedt, for Malene er en rigtig lækker sveske, som man ikke kan hade«, mener Pernille Rosendahl. Ved siden af hende er James Sampson enig. Han mener også, at sangerinden, som han henviste til andenpladsen i konkurrencen 'Stjerne for en aften', kan nå langt. Om aftenen synker Malene Winther Mortensen ydmygt ned på knæ i en kjole, der er så blomstret, at den næsten minder om varerne i Tallinns modehuse, da hun indtager scenen efter den som sædvanligt afslappede og velsyngende Sampson. »Åh, James, det er nærmest umuligt at følge efter dig«, sukker hun. En stærkt begejstret sal hylder dog Malene ivrigt. Publikum består mest af finner og herboende danskere, som har opsporet festen og nu hastigt inhalerer de fremstillede håndbajere af estisk herkomst, til de er dannebrogsfarvede i de blussende ansigter. Men også et stort kontingent homoseksuelle fans af slagerfesten er til stede og lader begejstret de løse håndled blafre ned i de poser med slik fra BonBon, en venligsindet sponsor har stillet frem. Men for den såkaldte head of delegation, Morten Carlsson, er der helt anderledes bestræbelser på færde. »Alt, hvad vi gør frem imod lørdag, gør vi, for at Danmark skal vinde igen. Ingen tvivl om det. Vi vil gerne have Melodi Grand Prixet tilbage, og chancerne er gode. To år med topplaceringer har øget interessen for dansk musik gevaldigt, og der er masser af hype omkring Malene«, siger Carlsson. Chancerne er gode. Bookmakerne har Danmark i top 5 sammen med Estland, Sverige, Spanien og Rusland. Måske fordi Malene Mortensen synger komponisten Michael Ronsons sang på engelsk frem for på modersmålet. Hvorfor? Fordi dansk sang ifølge head of delegation Carlsson, minder om »en ondartet halsbetændelse«.