Om lidt bli'r her stille, om lidt er det forbi! Fik du set det du ville? Fik du hørt din melodi? Det er altid vemodigt, når cirkus pakker og forlader byen. Bedre er det ikke selv at pakke og forlade cirkus. Mange har allerede forladt årets filmfestival her i Cannes - måske er det endda de fleste. Tilbage er kun dem, som allerede nu ved, at de får en eller anden pris ved uddelingen søndag aften. Os, der skal skrive om dem, og dem, som først mandag eller tirsdag kan få et fly ud af Côte d'Azur-lufthavnen i Nice. Købmænd står klar På den legendariske La Croisette langs med Middelhavet, har mænd i slidstærkt arbejdstøj afløst filmkøbmænd med deres arbejdshabitter og kvinder i næsten ingenting. I færd med at fjerne sporene fra 12 hektiske filmdage. Ned kommer filmplakaterne betydeligt større end fodboldmål. Væk forsvinder de interimistiske boder og gadehandlernes stader, og slut er det med gyngerne og karrusellerne oppe omkring festivalpalæet. Hvor den røde løber søndag aften endegyldigt rulles sammen, når ellers cool og garvede filmfolk har spadseret de 150 meter med blussende kinder og gyldne palmer. Den røde løber, hvor Jack Nicholson forleden aften holdt hof i overlegen stil. Hvor han først slog en tur forbi alle amatørfotograferne uden for løberen, hvor han dernæst ødselt lod sig bade i de professionelles blitzlys for til slut totalt at afvæbne den kvindelige interviewer ved blot at give hende et velvoksent kys efterfulgt af et 'Thank you'. Nicholson var stjernen I det hele taget har Jack Nicholson været årets absolutte stjerne under palmerne. Med hvad deraf hører af paranoide bodyguards, som har fået langt bedre arbejdsvilkår efter 11. september. Det erfarede Politiken særdeles håndfast forleden. Klokken 8.15 antræffer avisens morgenfriske reporter i lobbyen til Hotel Majestic en mand med fuldskæg, iført badetøfler, lyse benklæder, en løsthængende - meget nusset - skjorte, cigaret og solbriller. En helt klar Jack Nicholson, som reporteren på høfligste vis spørger, om han altid er så tidligt på færde? »Ja. Det kommer med alderen. De senere år er jeg mere og mere blevet en 'early bird' - jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når jeg bli'r gammel«, svarer den 65-årige Jack Nicholson med sit helt specielle Jack-smil. Ingen tale før ti Herefter når Politiken akkurat at komplimentere ham for hans rolle i filmen 'About Schmidt', hvorefter en bodyguard med en særdeles uren tackling bagfra sender reporteren ind i væggen. »Du må ikke tale til ham inden klokken 10. Ingen må tale til Jack Nicholson inden klokken 10«, lyder det fra brødet, inden han slæber den småmumlende Nicholson ind i en elevator. Herefter forstår man bedre, at Jack Nicholson dagligt står tidligt op for at gå sig en morgentur på Croisetten - uden bodyguard. 11. september har for første gang gjort kropsvisitering og undersøgelse af tasker obligatorisk hernede, og ret skal være ret; de uniformerede sikkerhedsvagter udfører et både diskret og professionelt stykke arbejde. Festbamser Det er mere end man kan sige om det franske vagtkorps ved festen for Michael Winterbottoms film '24 Hour Party People' på Hotel Martinez. Maden var o.k., musikken i top og såvel Leonardo DiCaprio som Sharon Stone kiggede ind. Men det var der mange, der ikke fik lov til. En eller anden havde åbenbart ansat udsmiderne på akkord, så utallige gik forgæves til festen trods guldrandede invitationer. »Stedet er proppet med dårlige, franske dansere, fordi udsmiderne lukker alle deres venner ind, mens de sender inviterede den modsatte vej«, sagde en tydeligt ophidset engelsk filmproducent, som måtte gå hjem med uforrettet sag. Han var heldigere end fotografen, der brækkede armen to steder efter mødet med franskmændene, men Winterbottom og co. beklagede dybt i næste dags aviser. Fester er en vigtig del for mange under festivalen, og filmbladet The Hollywood Reporter bringer ligefrem anmeldelser af de mest prestigefyldte. Rangeringen går fra nul til fem Martinier. Årets topfest var MTV Network og MGM's fælles party på Le Palais Bulles, hvor man kunne gnubbe skuldre med Pierce Brosnan, hans kone Kelly Shaye Smith, Milla Jovovich (hvem vil ikke gerne det?), Christina Ricci og Pierre Cardin. Fire og en halv Martini sprang The Hollywood Reporters festbamse med. Og stakkels Winterbottoms fest - den fik en på bærret, så Martinien stod på hovedet. Gratis glæder Festerne - og langt de fleste af filmene - er ikke for Cannes' oprindelige indbyggere. De må nøjes med de gratis glæder på Croisetten, som når byens borgmester inviterer på gratis champagne ved Middelhavets største bar. 6.000 glas champagne kunne byens førstemand invitere på ved den en kilometer lange bar. Champagnefirmaet Piper sponsorerede de gyldne dråber, serveret fra 280 magnumflasker. Gratis er også Salle des Sables (Strandbiografen), som ligger et par meter ude i vandet, mens publikum kan slå sig ned mellem de stribede badehuse på stranden. Badehuse, som vi husker dem fra Jaques Tatis film, og Jaques Tati er netop, hvad Salle des Sables har budt på under festivalen. 'Playtime', 'M. Hulot's Holidays', 'Jour de Fete' og 'Mon Oncle' har den seneste halve snes dage igen fået mangt et midaldrende ægtepar til at kigge hinanden dybt i øjnene. Alle fire film er blevet digitalt restaureret og vil blive sendt ud i biograferne i løbet af i år, mens de næste år vil udkomme på dvd. Det blev fejret med en gallaforestilling i festivalpalæets største biograf Grand Teatre Lumière på 'Playtime', hvor den franske skuespiller Michel Piccoli ankom forklædt som Jaques Tati, hvilket han gjorde eminent. Over syv millioner kroner har det kostet at restaurere de fire film. Men så er resultatet også blevet fornemt. Og 'Playtime' holder hele vejen hjem, skulle vi hilse at sige. Dengang og nu Cannes Beach, Plage Royale, Plage Miramar er nærmest mytologiske steder i den internationale filmverden. Det var på disse strande, en stor del af filmfestivalen udspillede sig før i tiden. »Dengang kunne man se en Sofia Loren eller en Brigitte Bardot omgivet af et hav af fotografer på stranden. Det er af sikkerhedsgrunde fuldstændig utænkeligt nu for en stor stjerne at opholde sig på stranden. Og det er synd«, siger forhenværende instruktør Annelise Hovmand, som første gang var i Cannes i 1971 med sin film 'Et døgn med Ilse'. Nu kommer hun hvert år i sin egenskab af biografdirektør i Næstved. »Jeg når et par film hver dag, og jeg elsker denne årlige tur til Cannes, hvor jeg kan få lov til at leve og ånde film næsten døgnet rundt. Jeg er dog lige ved at tro, at festivalen har nået grænserne for, hvor stor den kan blive. Det hele virker overkørt, og der er slet ikke den pæne tone som tidligere«, siger den 75-årige biografejer, som betegner sine møder med Emily Watson og John Travolta som nogle af højdepunkterne gennem årene. Mens hun i år er totalt bjergtaget af Susanne Biers nye dogmefilm 'Elsker dig for evigt'. »Jeg er ikke sikker på, at jeg må sige det. Men jeg gør det nu alligevel. Det er en dejlig og meget rørende film, Susanne har lavet«, siger Annelise Hovmand. Stjernedrys 55 gange har Cannes taget imod filmstjerner, -købmænd og -presse fra hele verden til den årlige filmfestival. I år voksede byens indbyggertal i de 12 dage fra cirka 40.000 til over 70.000 og der synes ikke umiddelbart nogen ende på, hvor stor den kan blive. Stjernerne vil blive ved med at komme, for festivalen ligger på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted. I år må Jack Nicholson vel betegnes som den ultimative stjerne, selv om navne som Woody Allen, Bryan Adams, Cameron Diaz, Leonardo DiCaprio, George Lucas, Roman Polanski, Martin Scorsese, Paul Thomas Anderson, Pierce Brosnan, Sandra Bullock, Sharon Stone og Hugh Grant gav ham kamp til stregen. Kun vinderne, som skal hente deres gyldne palmer søndag aften, er tilbage. Resten er taget hjem. Det skal vi også snart. Om lidt bli'r her stille. Og tak for det.