NEJ, det var ikke stor kunst, men til gengæld var det øjeblikkets brunst, indfanget i en tyk dunst af macho og testatoren, da Danko Jones varmede en iskold fredag eftermiddag op med rock af den mest oktanholdige slags. Som en uægte søn af en trekant i et homofilt helvede mellem salig Phil Lynott fra Thin Lizzy, banditrockeren George Thorogood og macho-mesteren Henry Rollins huggede mulaten Jones fra hoften i spidsen for sin benhårde trio. Med plads til begejstring, nærkontakt med publikum og manerer fra rockens raritetskabinet. Stærkt underholdende og fornøjeligt i en lille times tid. Morsom ord-tekniker Med sangene fra Danko Jones nye og fremragende album, 'Born A Lion', i højsædet var der ingen grund til fyld eller dikkedarer for kapelmesteren, der i begejstring for »all the hot women«, lod tungen slaske ned ad hagen, huggede til guitaren, som kunne det give syndsforladelse og kastede hofterne fremad som var de galionsfigur for en speedbåd i alvorlig havsnød. »Jeg er Danko Jones og jeg er på Roskilde lige NUUU!«, brølede guitaristen og sangeren som afslutning på en af sine lange og morsomme ordremser. Og straks gik nuets kapelmester videre med nye håndkantsslag i sin enkle, men swingende bluespunk. Marvin & Mary Blandt til ære for alle USAs musikalske ikoner med sort hud. »Jeg har Marvin Gaye i den ene hånd og Mary J. Blige i den anden«, råbte Danko Jones og beskrev udsigten fra toppen af det bjerg, hvorfra man kan se alle undertrykkere et sted nede i dybet. Om Danko Jones kommer på toppen af et bjerg, er sådan set sagen fuldstændig ligegyldig. Bare han snart stiller op på en dansk scene igen med sin eksplosive energirock.