'Dommedagsklippen', skrev The Times, 'Verden slutter' proklamerede The Daily Telegraph, og herhjemme var vi også godt med: '17 år til verdens ende', vurderede B.T., 'Truslen fra rummet', var overskriften i Fyens Stiftstidende, mens Politiken nøjedes med at konstatere, at en asteroide har kurs mod Jorden. 'Vi lever på en kosmisk bowlingbane' Mange skrev med et glimt i øjet om faren for, at den nyligt opdagede asteroide med navnet 2002 NT7 ville ramme Jorden i 2019. Men et engelsk parlamentsmedlem krævede, at regeringen tog truslen alvorligt. »Vi lever på en kosmisk bowlingbane, hvor asteroiderne er kuglen og Jorden en af keglerne. Et uheldigt kast kunne betyde tæppefald for menneskeheden«, som Lembit Opik fra De Liberale Demokrater udtrykte det til avisen The Guardian. Billedet er malende, men chancen for vælte kegler i bowling er gigantisk meget større end risikoen for, at Jorden bliver ramt af en asteroide. Klimaændringer, oversvømmelse og hungersnød Men rammer 'kuglen', kan det betyde farvel til civilisationen, som vi kender den. Klimaændringer, oversvømmelse og hungersnød vil hærge. Forskerne strides, men nogle mener, at det netop var en kæmpe asteroide eller en regn af asteroider, som udryddede dinosaurerne for ca. 65 millioner år siden. Risikoen er dog forsvindende lille. Forskerne er uenige om, hvad sandsynligheden for, at 2002 NT7 rammer Jorden, er. Tal fra 1:60.000 til 1:200.000 har været fremme. Sikkert er det, at det sandsynligste er, at den flyver forbi. Angsten er sandsynlig Men sandsynlighedsberegninger og angst taler ikke samme sprog, og spørgsmålet er, om vi skal være bange. »Personligt er jeg det ikke. Beregningerne er meget foreløbige. Men selvfølgelig er det et faktum, at nogle objekter kommer tæt på. Det sker cirka en gang om måneden, at man ser et objekt, der passerer, men ikke rammer. Først når den er observeret i længere tid, ved vi mere. Indtil videre må vi tage det med sindsro«, lyder det fra René Michelsen, som er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet i netop jordnære asteroider, som de himmelklipper, der kommer nær Jorden, kaldes. Han tror, at sandsynligheden for, at 2002 NT7 er på vej hertil, er så lille som 1:100.000. 36 andre på NASA's liste Alligevel står asteroiden på NASA's Near-Earth Objects' liste over asteroider med risiko for nedslag. Sammen med 36 andre! NASA skriver dog, som René Michelsen også siger, at 2002 NT7 skal observeres nøjere, og at observationerne meget vel kan vise, at den er ufarlig. Indtil videre har der været 40 asteroider på listen, som siden er blevet fjernet. Følges pr. teleskop Asteroiderne følges ved hjælp af et teleskop, der er koblet til en computer. Himlen fotograferes hver aften, og så beregner computeren asteroidernes baner. Det særlige ved den ny asteroide er, at det er den største på kollisionskurs med Jorden, man har observeret, de 10-15 år man systematisk har holdt øje med asteroiderne. Mangler observationer syd for ækvator Det er relativt kort tid, og der er stadig ingen systematiske observationer på den sydlige halvkugle. Vi kan derfor ikke forudse alle asteroider, der kan være på vej hertil. Det kunne man heller ikke, da den seneste ramte Jorden. Det var i Sibirien i 1908, og her blev 2.000 kvadratkilometer skov jævnet med jorden. »Var asteroiden landet bare otte timer senere, så havde den ramt Oslo og gjort meget mere skade«, siger René Michelsen og fortæller, at man faktisk ikke med sikkerhed ved, hvad det var, der ramte Sibirien. En komets lufttryk Det kan have været en asteroide, som faldt ned, men det kan også have været trykket fra en asteroide, som eksploderede, der kan have forårsaget ødelæggelserne. Eller lufttrykket fra en komet, der med stor fart bevægede sig gennem Jordens atmosfære. Der er aldrig fundet dele af asteroiden på stedet. Det er ellers ved fund af små dele, vi ved mest om dem. Gådefulde asteroider Når asteroider opfører sig pænt og almindeligt, kredser de om Solen i et bælte mellem Mars og Jupiter. De er planetlignende, men ikke store nok til at være egentlige planeter. Indimellem skifter en asteroide bane og forlader bæltet for at cirkle i et kredsløb tættere på Solen og på Jorden. Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor asteroiderne flytter sig. Men når det sker, er der risiko for, at den nye bane krydser Jordens. Kulstofmaterialer, sten og jern Hvis det er en lille asteroide, der rammer, er der ikke fare på færde. Den vil brænde op i Jordens atmosfære og være væk, før den når os. Farten giver en meget høj gnidningsmodstand, og det udløser en enorm varme. Asteroider skal være i gennemsnit 50 meter i diameter for ikke at brænde væk. Det sker, at rester af asteroider findes på Jorden, og det er det, man kalder meteoritter. Undersøgelser har vist, at de består af kulstofmaterialer, sten og jern. Altså materialer, der ligner dem, som findes på Jorden, bare i en anden sammensætning. Meteoritter er guf for forskerne, fordi de kan give oplysninger om, hvordan solsystemet blev til. Ryger asteroiderne derimod forbi Jorden, kan de fortsætte deres bane rundt om solen. Var forbi i 1964 og 1980 Den nye asteroide 2002 NT7 har passeret Jorden før - i 1964 og 1980, og den vil måske komme igen. Hvis ikke den rammer en anden planet, eller igen bryder ud af sin bane og bliver smidt ud af solsystemet ud mellem stjernerne. I dag bliver der fundet omkring 40.000 asteroider om året, cirka 400 af dem er sådanne løbske jordnære asteroider. Men deres baner er svære at beregne. Så sent som 14. juni i år passerede en asteroide Jorden, helt uden at videnskaben havde opdaget den, oplyser astrofysiker Michael Linden-Vørnle på Tycho Brahe Planetarium i København. Lige ved i juni - astronomisk set Først 17. juni opdagede forskerne, at faren havde været nær. Asteroiden fløj heldigvis forbi i en afstand af 120.000 km, hvilket svarer til en tredjedel af afstanden til Månen. I astronomisk målestok er det tæt på. Asteroiden var på omkring 50-120 meter i diameter - det svarer til en fodboldbane. Havde den ramt Jorden, ville den have ødelagt enorme områder. Bum - og hvad var det? »Den ville give et stort krater. Var den faldet ned i København, ville der være et ordentlig brag, og så ville byen være slettet af landkortet. Dens ødelæggelser ville være lokale, og et nedslag i den størrelse ville ikke få globale konsekvenser«, siger Michael Linden-Vørnle. Til sammenligning er den nyopdagede 2002 NT7-asteroide omkring to kilometer i diameter, og Planetariet har regnet ud, at hvis det værste sker, vil den ramme Jorden med en kraft, der er godt 73 mio. gange kraftigere end Hiroshimabomben. Jordskælv, vulkanudbrud og klimaænderinger Forskere forudser globale ødelæggelser - jordskælv, vulkanudbrud og klimaænderinger, der vil følges af hungersnød. Eller hvis asteroiden rammer havet, kæmpemæssige bølger, der oversvømmer store landområder. Men det er altså, hvis den rammer. Det ved forskerne mere om i løbet af et par måneder. Og viser det sig, at et sammenstød virkelig vil ske, er vi ret dårligt forberedte. »Ja, man diskuterer, hvad man ville kunne gøre, hvis en kollision var en realitet, og det er et godt spørgsmål«, siger René Michelsen fra Niels Bohr Institutet med en forskers interesse. Sprænge eller skubbe væk Valget står mellem at forsøge at ændre asteroidens bane eller at sprænge den i stykker. »Men det kræver års forberedelse, og vi kender ikke konsekvenserne. Hvis man vil ændre banen, skal vi være i stand til at gøre det nøjagtigt nok, og vil man sprænge den i stykker, risikerer vi, at det bliver et haglgevær i stedet for en kanonkugle, og at et endnu større areal vil blive ødelagt«, siger astronomen. Han mener, at det er et problem, der må løses globalt, og det første skridt er global overvågning. Mere viden ønskelig I det hele taget mener René Michelsen, at vi bør vide mere om asteroiderne. Asteroidebæltet er blandt de største uudforskede dele af solsystemet. Derfor er han sammen med andre danske forskere ved at planlægge opsendelsen af en satellit, der skal undersøge bæltet. »Vi kalder satellitten Bering, fordi han også tog til øde uopdagede områder, og asteroidebæltet er endnu ikke kortlagt, vi ved ikke, hvor mange der er, hvilken størrelse de har, og præcis hvad de består af«, siger han. Måske vil satellitten løse gåden om, hvorfor nogle asteroider forlader bæltet. Selv om det danske projekt er enestående, er planen, at det skal kunne gennemføres på et beskedent budget, hvilket betyder, at René Michelsen og hans kolleger skal finde omkring en milliard kroner. Pengene har betydning Og pengene er naturligvis afgørende. René Michelsen vil ikke afvise, at den megen røre om jordnære asteroider i nogen grad skyldes videnskabsmænd, der mangler penge til forskning. Selv holder han fast i, at det er en politisk beslutning, om man skal søge efter farlige asteroider, og han afstår fra at proklamere Jordens undergang. »Jeg synes, at de jordnære asteroider giver stof til eftertanke, og der er en gryende bevidsthed om den risiko, de udgør. Det fascinerende er, at det er et forskningsområde, der har det meste af forskningen foran sig. Og vi bør sikre os, at vi ved mere om dem, før vi lægger navn til dommdagsoverskrifter«.