Myter om, at computerspil blot er voldeligt tidsfordriv for skolebørn, har holdt europæiske magthavere fra at interessere sig for det voksende spilmarkedet. Men ifølge Kulturministeriet er computerspil blevet kulturprodukter, der på linje med film, tv og teater skal omfattes af kulturpolitikken: De skal støttes, hjælpes på vej og fremelskes. Derfor vil ministeriet bruge det danske EU-formandskab som løftestang til at fremme Europas produktion af computer-, konsol- og mobiltelefonspil. Blandt andet vil ministeriet have kommissionen til at undersøge, om en del af den pulje på 3 milliarder kroner, der ligger hos EUs MediaXprogram og som fortrinsvis går til film, kan afsættes til spilproduktion. Fin modtagelse »Jeg forventer mig meget af Danmarks initiativ i EU, som i øvrigt er blevet vældig godt modtaget, både af de andre lande og af kommissionen«, fortæller kulturminister Brian Mikkelsen. »Det kan være med til at kortlægge computerspil som et nyt medie og mulighederne for at styrke, at der også her er kvalitet i forhold til europæiske værdier og historier«. Kulturministeriet vil under formandskabet opnå, at de europæiske lande forpligter sig til at fremme computerspilsproduktionen. »Vi skal sikre uddannelse og kompetenceudvikling, erfaringsopsamling og netværk, så talenter kan mødes og danne nye selskaber. Og vi skal sikre, at der er finansiering og udviklingskapital til stede. Her kommer spørgsmålet om kulturstøtte ind i billedet«, siger fuldmægtig Julie Haagen fra Kulturministeriets mediekontor. I Danmark har støtten til computerspil været »ikkeeksisterende til spredt fægtning«, som Haagen udtrykker det, og ministeriet vil nu kortlægge, om og i givet fald hvordan der skal gives støtte til den hjemlige computerspilsbranche. Danske computerspilsfirmaer er med få undtagelser, som f.eks. IO Interactive, ekstremt presset økonomisk. Spil er andet end vold Det kulturpolitiske problem er, at markedet for computerspil er kraftigt domineret af enkelte store, udenlandske forlag og de tre store producenter af spillekonsoller. »Forlagene er de eneste, der har kapital nok til at søsætte produkterne, og de har det med kun at producere ting, de i forvejen ved, der er penge i. Det betyder, at lidt anderledes produkter, som ikke retter sig mod den traditionelle målgruppe, sjældent får en chance. For hvorfor satse, når man bare kan udgive Harry Potter«, siger Julie Haagen. Men det kan lade sig gøre at få succes med andre typer spil end de sædvanlige antiterror-shoot'em-ups og rumoperaer. Spilserien 'The Sims', hvor man styrer en almindelig families gøren og laden, er blevet en af spilhistoriens største succeser, blandt andet blandt millioner af mødre og deres teenagedøtre. 'The Sims' og andre utraditionelle spil har åbnet ministeriets øjne for, at computerspil har et stort potentiale for at udvikle sig som kulturprodukt på samme måde som filmen. »Det er ligesom filmindustrien, der udviklede sig fra noget med at kaste lagkager i hovedet på hinanden til at være en kunstart«, siger Haagen. På en konference over sommeren havde ministeriet besøg af en af verdens mest berømte spiludviklere Peter Molyneux (Dungeon Keeper, Theme Park, Black & White), der fastslog, at spil er det underholdningsprodukt, der er i størst vækst, at der er store forandringer i typen af spilkoncepter, og at spil i ligeså høj grad er for unge som gamle og mænd som kvinder. Public service Ministeriet har fået afdækket spilmarkedet med konsultentfirmaet KPMG's rapport 'Interaktive kulturprodukter som fokusområde'. Rapporten foreslår blandt andet, at Danmark og Europa som modvægt til de kommercielle forlag i høj grad bruger statslige public service-virksomheder som DR til at producere, finansiere og fremme computerspil og eksperimentere med nye former. Det gør DR og TV 2 til en vis udstrækning allerede, og DR har blandt andet haft succes med 'Perkerspillet' (nu Mujaffa-spillet), der skabte debat om, hvad man kunne tillade sig at kalde indvandrere. Kulturministeriet har dog ingen aktuelle planer om at kræve, at DR producerer flere interaktive produktioner. »Ifølge medieforliget skal 21 procent af DR's produktion ud af huset, og det vil da være oplagt, at en del af dem kunne gå til interaktive produktioner«, siger Haagen. Men DR afviser at gå ind og støtte kommercielle spil, der retter sig til et europæisk marked. »For hvor skal vi sende dem?«, siger underdirektør Torben Eriksen, DR Interaktive. DR støtter filmproduktion, blandt andet fordi filmene senere kan vises på kanalen til gavn for licensbetalerne. Men støtter medievirksomheden kommercielle spil, så skal licensbetalerne jo ud og købe et produkt, de allerede har betalt via licensen, siger Eriksen.