Sidste år inkasserede den britiske rockstjerne Mark Knopfler 5.100 kr. fra den danske biblioteksstyrelse. Knopfler, der i 1970'erne og 1980'erne var frontfigur i rockorkestret Dire Straits, er foreløbig den eneste udenlandske musiker, der har gjort krav på støtte fra det såkaldte fonogrambeløb. Hvis samtlige hans rockkolleger, der er repræsenteret på de danske musikbiblioteker, søgte, blev der hurtigt lavvande i kassen. »Hvis alle søger, bliver der nærmest ikke nogen penge tilbage. Allerede nu er mange udbetalinger helt nede på 100 kroner«, siger kontorchef i Biblioteksstyrelsen Carl H. Henriksen, der er formand for det udvalg, der behandler ansøgningerne. Fonogrambeløbet udgjorde i 2001 5,5 millioner kroner ud af den samlede biblioteksafgift på 159 millioner kroner. Men i modsætning til forfatternes bibliotekspenge er musikernes støtteordning ikke begrænset til dansksproget musik. Derfor kan danske kunstnere, der skriver musik med fremmedsprogede tekster, også modtage støtte til deres virke. Men samtidig medfører reglerne altså, at også store internationale kunstnere kan søge de danske fonogrampenge. Og eftersom de danske musikbiblioteker bugner af udenlandske kunstnere, er mængden af potentielle ansøgere nærmest uendelig. Latterligt Direktør i den danske afdeling af Mark Knopflers pladeselskab, Universal, Jens-Otto Paludan hilser en debat om bibliotekspengene velkommen. Han finder det principielt urimeligt, at man i Danmark nærmest har sat piratkopiering af musik i system ved at udlåne plader og cd'er gratis til landets borgere. »Det er latterligt at udbetale 5.000 kroner til Mark Knopfler, fordi det ikke står i forhold til det tab, han lider ved piratkopiering. Det egentlige problem er, at man ikke anerkender den værdi, som kunstnerne skaber«, siger Jens-Otto Paludan. Han henviser til, at bibliotekerne betaler almindelig indkøbspris for musikernes produkter, hvorimod videoudlejningsforretninger betaler en særlig pris for at købe film til udlejningsbrug. På den måde tager filmselskaberne sig betalt for det tab, de eventuelt måtte lide som følge af kopiering. Jens-Otto Paludan vil tage problematikken op på næste møde i pladeselskabernes brancheforening og måske også overveje mulighederne for selskabets andre kunstnere. Universal har også kunstnere som U2, Eminem, Jon Bon Jovi og Abba. Konsulent i Dansk Musiker Forbund Mikael Højris er enig med Jens-Otto Paludan i, at de 5.100 kroner, Mark Knopfler har modtaget, næppe dækker hans tab i form af piratkopiering. På den anden side mener han, det er indlysende, at ordningen spiller fallit, hvis hensigten er at støtte dansk musik. Velfungerende system I Kulturministeriet tager man situationen med ophøjet ro. Kontorchef på Kontor for Ophavsret Peter Schønning siger: »Jeg mener, vi har et velfungerende system, og det her er jo ikke Jordens undergang. Hvis der pludselig kommer et større antal udenlandske rettighedshavere anstigende, må vi se på det til den tid«. Peter Schønning henviser desuden til de juridiske problemer i at afgrænse gruppen af ansøgere. Hvis fonogrampengene blev indskrænket til at dække dansksproget musik, ville for eksempel Thomas Helmig kunne modtage støtte for 'Det er mig, der står herude og banker på', men ikke for 'Stupid man'. Samtidig kan man ikke begrænse støtten ved at udelukke ikkedanske statsborgere uden at komme i konflikt med EU-retten, der kræver, at borgere i EU stilles ens. I 2001 blev 1.570 ansøgere tildelt beløbstørrelser fra 100 til 68.000 kroner fra fonogrampuljen. Udbetalingerne beregnes efter det antal titler, kunstnerne indberetter, og som samtidig findes på bibliotekernes reoler. Mark Knopfler kom ind på plads nummer 299, hvilket altså udløste en check på 5.100 kroner, og bandet Dire Straits modtog 2.300 kroner som nummer 640 på listen. Den reelle mindstegrænse for udbetalinger fra fonogrambeløbet er 100 kroner, og i 2001 fik 130 ansøgere udbetalt præcis 100 kroner. Over en tredjedel af ansøgerne modtager 500 kroner eller mindre. For at komme i betragtning til fonogrambeløbet skal ansøgerne udfylde et skema, der kan downloades fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside, og indsende skemaet til Biblioteksstyrelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Du ville ikke holde mere end 11 minutter i smatten, Lily Collins
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?








