Berlin tillader sig den luksus at have tre operaer. Da de alle er afhængige af kommunale tilskud, og da kommunen nærmest er bankerot, kan man forestille sig, at dramaerne på scenen overgås af dramaerne i kulisserne. Hvem skal have lov at overleve? Er der trods alt håb for os alle tre? I sidste uge blev der fremlagt flere redningsplaner. Behjertede borgere og operavenner står bag. For politikerne virker handlingslammede. Spillet drejer sig om Staatsoper Unter den Linden og Komische Oper, der begge ligger i Øst, samt Deutsche Oper i Vest. Weizsäcker støtter redningsplan Tysklands fhv. præsident Richard von Weizsäcker låner sit gode navn og rygte til den ene redningsplan. I al væsentligt bygger den på en idé, som sidste år blev luftet af Daniel Barenboim, chefdirigent på Staatsoper, og hans nye intendant Peter Mussbach. Hensigten er at forvandle Berlin Mitte til et musikalsk kraftfelt. Her ligger i forvejen nogle af hovedstadens prægtigste kulturinstitutioner. Planen går ud på at samle Staatsoper, Komische Oper, Konzerthaus på Gendarmenmarkt og musikkonservatoriet Hanns Eisler under samme hat. Det hele skal topstyres af en generaldirektør. En af de tre operaer ville eventuelt kunne få status af festspilhus. Fælles administration af tre operaer En anden plan skyldes Antje Vollmer og Ulrich Eckhardt. Vollmer fra De Grønne er viceformand i Forbundsdagen, Eckhardt er tidligere leder af Berliner Festspillene. De foreslår, at de tre operahuse får fælles administration, men at de i øvrigt skal have hver sin kunstneriske leder og hver sin klare profil. (De tre operaer kritiseres for i alt for høj grad at dyrke det samme repertoire). De to planer har et fælles problem: De forudsætter, at staten erklærer sig villig til at betale en stor del af udgifterne. For byen Berlin alene har ikke råd til at holde liv i alle tre operahuse. Men - og det er et stort men: Staten har hidtil sagt blankt nej. Det sker med henvisning til, at det er de enkelte delstater, inklusive bystaten Berlin, der suverænt bestemmer over deres kulturliv og følgelig selv betaler regningen. Uden hjælp fra statskassen. Berlin er speciel De berlinske operavenners modargument er, at Berlin er noget særligt. Det er dog nationens hovedstad, og skal den ikke funkle og kaste glans, ikke alene over sig selv, men over hele Tyskland? Især fra München, Berlins evige rival, høres hånlige bemærkninger. Hvorfor skal det øvrige Tyskland betale for berlinernes umådeholdne forbrug af opera? Ledelsesproblemer P.t. virker situationen trøstesløs. Staatsoper Unter den Linden har en sceneteknik, som kun kan anvendes med stor forsigtighed, så opslidt og forældet er den. I det hele taget trænger hele det historiske hus til at blive sat i stand. Der er brug for mindst 120 millioner euro, og dem kan kulturforvaltningen ikke trylle frem. I Deutsche Oper i Vestberlin har man lige opført et persondrama. Direktøren Udo Zimmermann er blevet klemt ud af bestyrelsen, selv om han kun har haft et års tid til at vise, hvad han duer til. Dermed har bestyrelsen taget parti for chefdirigenten Christian Thielemann og orkestret, som fra starten af har været i konflikt med Zimmermann. Komische Opers leder Albert Kost vil ikke få forlænget sin kontrakt, der udløber i 2004. Med andre ord: To af operahusene er nu så svækket ledelsesmæssigt, at det vil gøre det ulige lettere at fusionere dem. Kyndige iagttagere skønner, at denne situation næppe er opstået ved en tilfældighed. De aner et kynisk motiv hos beslutningstagerne. Fusion vil koste musikerjobs Det ligger i kortene, at en sammenslutning af to eller tre operahuse vil gøre henved 200 musikere arbejdsløse. Men hvilke? Her sænkes stemmerne. Et tungt ansvar hviler på Berlins kulturborgmester, senator Thomas Flierl, der repræsenterer det postkommunistiske parti PDS. Indtil videre lurepasser han, hvilket han er blevet skarpt kritiseret for. Han undskylder sig med, at planerne kræver nøjere overvejelse - og at han i øvrigt må rådføre sig med kansler Gerhard Schröders nyudnævnte kulturminister Christina Weiss, der tidligere har været kulturborgmester i Hamburg. Weiss repræsenterer staten, dén der gerne skulle hoste op med pengene. Ellers nærmer man sig hastigt dødsscenen i et af de tre operahuse.