Den nye metro skærer direkte gennem det middelalderlige København fra Nørreport til Kongens Nytorv. For arkæologerne var metrobyggeriet alle tiders chance for at afdække undergrundens hemmeligheder. Til gengæld var det også sidste udkald, da byggeriet ville vende op og ned på ældre jordlag og forstyrre mulighederne for fremtidige undersøgelser. Selv om Købehavn allerede i middelalderen var en af landets betydeligste byer, er der ikke meget middelalder og for den sags skyld renæssance tilbage over jorden. De store brande i 1728 og 1795 fjernede det meste, og resterne gjorde stormagasiner og banker kål på. Den sidste middelalderlige husrække i Lille Kongensgade måtte lade livet for Magasin du Nord, mens Efterslægtsselskabets gård i Østergade, en statelig renæssancegård, måtte give plads for Illums bygning, der for at føje spot til skade blev opført i forloren renæssance. Københavns middelalderhuse kan tælles på en hånd. Vi har Helligåndshuset ved Strøget og den gamle konsistoriebygning i Universitetets gård, hvortil vel kommer huset med restaurant Kong Hans i Vingårdstræde, selv om der ikke er meget middelalder over facaden. Middelalderbyen er under jorden Middelalderens København er begravet under jorden; derfor var det så vigtigt, at arkæologerne holdt trit med gravemaskinerne. Og hvad kom der så ud af det? Materialet er langtfra færdigbearbejdet, men vi har fået et mere præcist billede af Københavns tidligste historie. Det er blevet diskuteret, hvor den ældste by lå; nu kan det siges med sikkerhed, at det har været i området mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv/Nytorv omkring den forsvundne sognekirke Skt. Clemens. Den gamle teori om en bebyggelse omkring Nikolaj Kirke, der med tiden smeltede sammen med Clemensstaden, har metroudgravningerne endeligt gendrevet. Udgravningerne har også givet nye oplysninger om den middelalderlige befæstning, især i området omkring Kongens Nytorv. Allerede i 1200-tallet var byen omgivet af en muret befæstning, hvilket ikke var almindeligt for danske byer på det tidspunkt. Samtidig har arkæologerne konstateret, at muren er opført i forbindelse med en storstilet udvidelse af byen. Vikingegård ved Magasin Nogle af de mest interessante fund og iagttagelser angår tiden, inden byen overhovedet blev til. Blandt andet kom man på sporet af en stor vikingetidsgård ved Magasin du Nord. Der blev fundet grøfter, som har afgrænset gårdens jorder fra de flade strandenge ved det nuværende Kongens Nytorv. Grøfterne blev med tiden fyldt med affald og groede til, så nye måtte graves. Og netop grøfteaffaldet indeholder mange informationer om tilværelsen på en stor gård for 1.000 år siden. Der er oplysninger om, hvad gårdens mennesker spiste, hvad de var klædt i, hvad de producerede osv. Bro fra 1650'erne ved Nørreport Det var ikke kun middelalderens København, der for en kort stund kom frem i lyset. Ved Nørreport afdækkede man den store bro fra 1650'erne, der indtil nedrivningen i 1874 førte over den gamle voldgrav. Man havde troet, at den var blevet fuldstændig nedrevet, men det viste sig, at kun brodækket var væk; pillerne stod tilbage, hvad der gav mulighed for at studere brobygningsprincipper på Frederik III's tid. Andre interessante kapitler fortæller om byens vandforsyning. Om udgravningerne kan man læse i en nydelig publikation udgivet i fællesskab af Ørestadsselskabet og Københavns Bymuseum. Den instruktive tekst er skrevet af Bi Skaarup og Johan Jensen, mens Joan Davidson med vanlig kompetence har oversat til engelsk. Bogen eller hæftet fortæller ikke kun om de aktuelle udgravninger; der er kommet en nyttig lille byhistorie ud af det. Noget har vi da fået for de mange milliarder.