I mange år levede den irske skuespiller Richard Harris efter devisen »knep, drik dig en kæp i øret og kom videre«. Han var ikke en mand, der skånede sin krop, sine omgivelser eller sin pengepung. Han levede intenst, ødselt og voldsomt det meste af sit liv. Brækkede næsen ni gange, var på druk i flere årtier, hadede alt, der gav snerrende bånd om hans tilværelse og elskede kvinder. Sammen med sine åndsfæller og drikkebrødre Richard Burton og Peter O'Toole var han en af de vilde mænd, der indtog filmlærred og teaterscene med samme intensitet som alt andet. Han har medvirket i alt fra fremragende film til totale flop, men altid med et intenst, dybtfølt skuespil. Selv når alt andet var skidt, var han god. To Oscarnomineringer blev det til. Den første for rollen som kulminearbejderen, der slår igennem på Rugby-banen i Free Cinema-instruktøren Lindsay Andersons debutfilm 'Livets pris' og senest i 1990 for hovedrollen i 'Manden fra Amerika'. Richard Harris var i 1960'erne med i flere spektakulære film som 'Camelot', 'Mytteriet på Bounty' og 'Navarones kanoner', men arbejdede også sammen med kunstneriske sværvægtere som italienske Antonioni og de engelske nybølge-instruktører. I 1992 medvirkede han i Clint Eastwoods grumme westernmesterværk 'De nådesløse', hvor han blev banket halvt til døde af Gene Hackman. Men først og fremmest forbinder man Richard Harris med »Manden de kaldte hest« fra 1970. Filmen, om en englænder, der i midten af 1800-tallet tages til fange af Sioux-indanere og må lære at leve som indianer, var det første brud med de amerikanske westerns stereotype portræt af indianere som vilde på jagt efter en ny skalp. De seneste par år fik Richard Harris fat i en helt ny generation af filmelskere. Millioner af børn og voksne har oplevet ham som den gamle troldmand Albus Dumbledore, der er rektor på troldmandskostskolen Hogwarts i Harry Potter-filmene. Og han havde meget mod sin natur og sin livsindstilling forpligtet sig til alle syv film Harry Potter-film, hvoraf han desværre kun nåede at færdiggøre to. »Jeg elskede materialet og syntes, at manuskriptet var vidunderligt, men der var en ting, der bekymrede mig: Jeg hader forpligtelser - det er derfor jeg har to ekskoner. Tanken om at lave syv film er intimiderende. Jeg ville være nødt til at få tilladelse til at lave andre ting og jeg er oprørsk af natur. Jeg følte, at det kunne blive meget svært at håndtere«, har han forklaret om sine skrupler. Det fik ham til at sige nej. Da et nej blev til et ja Men så kom noget større end frihed og stædighed på tværs: Hans 11-årige barnebarn, Emily. »Hun ringede til mig og sagde: Bedstefar, hvis du ikke spiller Dumbledore, vil jeg aldrig nogensinde tale med dig igen. Så lagde jeg på og ringede til min agent og sagde: Jeg gør det. Jeg havde ikke råd til at miste det barn,« forklarede han til Reuters. Richard Harris havde netop afsluttet to'eren, 'Harry Potter og hemmelighedernes kammer', da kræften blev opdaget, men han forventede at blive klar, så han kunne gå i gang med optagelserne til den 3. Potter-film. Den irske skuespiller blev født i 1930 i en velhavende møller-familie. Han havde syv søskende og blev i sine første år opfostret på bedsteborgerlige vis med tjenestefolk og guvernanter. Men så gik faderens virksomhed ned og familien blev kastet ud i fattigdom. Som barn var Richard Harris lige så rebelsk som voksen. Han stak af hjemmefra, blev smidt ud af skolen, men kastede sig så over rugby, hvor han blev anset for så talentfuld, at han spåedes en fremtid på det irske landshold. Den drøm satte to års tuberkulose en brat stopper for. Den kommende rugbystjerne måtte holde sengen. I stedet opdagede han litteraturen og læste sig igennem klassikere af Joyce, Beckett, D.H. Lawrence, Dylan Thomas og Yeats. Han forklarede senere om tuberkulosen, at den var det heldigste, der var sket i hans liv. Det var i sengen sammen med forfatterne, at Richard Harris besluttede, at han ville være skuespiller. Dumbledore til sidst I 1954 flyttede han til London, hvor han studerede ved London Academy of Music and Dramatic Art. De næste seks-syv år arbejdede han på teaterscener over det meste af Storbritannien og fik efter nogle år også filmroller. Men det var med 'This Sporting Life', at han slog igennem og hurtigt blev et af de store Hollywood-navne, der kunne kræve store lønninger. Stjernestatus eller ej, det vilde liv fortsatte og Richard Harris indstillede først sit voldsomme forbrug af alkohol, da han i midten af 1980'erne var så tæt på at dø, at præsten allerede havde givet ham den sidste olie. Siden da levede han som ædru vildmand, oprører og til sidst som troldmanden over dem alle - Dumbledore.